Homo sapiens har evnen til at kommunikere med andet end strubelyde, så man kan undre sig over, hvorfor deltagerne i ’Billet til kærlighed’ ikke udnytter den evne noget bedre, skriver Frederikke Elberth i denne klumme.
Jeg sidder og bider mig selv i tungen over, at hun ikke kan give den arme mand en direkte afvisning
Foto: DR
Lyt til artiklen
Henter...
Jeg skal da lige love for, at tale er sølv, og stilhed er guld i DR’s tredje sæson af datingprogrammet ’Billet til kærlighed’. I seriens fem afsnit begynder jeg at undre mig over, om forventningen om, at ens romantiske modstykke er tankelæser, generelt er en ting.
Men lad os starte fra begyndelsen. Seriens deltagere får udleveret to flybilletter: én med deres eget navn og én med et generationstypisk for- og efternavn. Maria i 30’erne skal finde en Kasper Jensen, René på 29 en Camilla Hansen, og Pia på 61 skal finde en med fornavnet Jens. Når de har fundet et navnematch, skal de på en fire dage lang date i udlandet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
