Jeg forstår efterhånden godt, at megastjerner som Kanye West, Taylor Swift og Lady Gaga indvilliger i at medvirke i de stort anlagte ’kom helt tæt på’-dokumentarer på Netflix. Jeg ville også sige ja til at blive portrætteret som en outsider, der har klaret sig på trods af modgang. Især hvis offentligheden har et billede af, at man er en diva med stjernenykker. Det er den ultimative markedsføring: Alle elsker en underdog. Den seneste stjerne i rækken er Jennifer Lopez, og historien er skåret over netop denne læst. Når det kommer til modgang, har ’J.Lo’ flere strenge at spille på. Kun den ene er dog til at tage alvorligt, nemlig at hun er datter af puertoricanske immigranter med få midler og opvokset i Bronx. Det er en klassisk såkaldt ’rags to riches’-historie om at gå fra trange kår til at have fantasillioner på kontoen.
Det er straks sværere at leve sig ind i den anden kamp, der udspiller sig i løbet af dokumentarens halvanden time, nemlig kampen for at blive taget alvorligt som skuespiller.
