De græske øer, de græske øer, hvor flammende Sapfo elsked’ og sang’. Sådan digter filhelleneren, livselskeren og lyrikeren Lord Byron. Den unge dronning Victoria tegnede Sapfo som et fromt selvportræt. Hos hendes undersåt, maleren Alma-Tadema, er Sapfo udendørs på Lesbos sammen med veninderne lidenskabeligt forgabt i Alkaios, ung poet med smørhår og høj lyre. Sådan er Sapfo så meget. Da vi ikke ved ret meget om hende, er der sådan set frit slag på alle søjler. I antikken var hun hyldet og dyrket i den tids mandsdominerede fallokratiske samfund. I Danmark er hun aktuel med hele to oversættelser for nylig. Men lad os ikke glemme, at vor besynger af nøgne piger ved hver en strand, Thøger Larsen, var jyden, som gjorde hende digterisk dansk.
Digteren Mette Moestrup står sammen med en klassisk filolog for en af de nye oversættelser. Hun var i ’Skønlitteratur’ under titlen ’Besat af Sapfo’. Og det skal jeg lige love for. Moestrup ligefrem slog op i Sapfos digt for at finde livsråd. Jamen hvorfor ikke? Æret være det at bruge digte som en slags tarokkort. Værten var ikke som sædvane Nanna Mogensen, men Alberte Clement Meldal. Hun har en blød, præcis og distinkt stemme, behagelig som chokolade og andre kattetunger. Den passede fornemt til den fine, intime og myge samtale om den græske poetesse fra 600 før vor tidsregning. Men før det skulle vi lige have en omgang om Moestrups medlemskab af Det Danske Akademi, som passer godt på dansk sprog og litteratur. Men som også er en slagfærdig slagmark, en klub for de kaldede og en salon for skønånder. Så kom Sapfo på banen. Stemningen steg, og udsendelsen fik betydelig mere substans.
