Netflix-serien ’Chef’s Table’ fortsætter sit patosfyldte amokløb med endnu en omgang smukt opsatte, men dybt kedsommelige menneskehistorier, skriver Sune Højrup Bencke i denne klumme.
Mine medskribenter her i ’Set og hørt’-boksen har historisk ikke været nænsomme ved Netflix-konceptet ’Chef’s Table’.
»Et ret godt eksempel på alt det, der kan være galt med madprogrammer«, hed det i beskrivelsen af sæson 1, mens sæson 5 fik denne svada med på vejen:
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
