Serien om DR Big Band-lederen Miho Hazamas livtag med danske klassikere er fin og opfindsom musikformidling, skriver Henrik Palle i denne klumme.

God ide blev endnu bedre, da knaldhamrende dygtig japaner kastede sig over den danske sangskat

Den japanskfødte leder af DR Big Band, Miho Hazama, kaster sig ud i at genfortolke klassikere fra den danske sangskat. Hun lægger ud med 'I skovens dybe stille ro'. Foto: Sebastian Ottenstein
Den japanskfødte leder af DR Big Band, Miho Hazama, kaster sig ud i at genfortolke klassikere fra den danske sangskat. Hun lægger ud med 'I skovens dybe stille ro'. Foto: Sebastian Ottenstein
Lyt til artiklen

For et par år siden fik DR Big Band ny dirigent, Miho Hazama. Knaldhamrende dygtig, uddannet i både klassisk og jazz og i såvel sit hjemland, Japan, som i jazzmetropolen New York. Og hun har vist sig at være en gevinst for ensemblet med sin ganske fordomsfri musikalske æstetik.

Derfor er det en virkelig god idé at lade hende kaste sig over klassiske danske sange med henblik på opførelse af bigbandet. Og det er en endnu bedre idé at dokumentere processen, hvor hun arbejder med materialet, får inspiration fra ikkemusikalske kilder og kommentarer fra musikere i sin nærhed. For derved bliver vi lukket ind i en kunstners værksted, hvor der modsat fordommene hverken ligger tomme flasker og flyder eller lugter at stærk tobak.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her