Den nye sæson af DR’s ’Tæt på sandheden’ lover godt, men når virkeligheden flimrer, skal satiren stramme sig an for ikke at blive fordomsfuld rutine, skriver Henrik Palle i denne klumme.
Der er rigeligt at tage fat på for Spang og satiren
Jonatan Spang besøgte i 'Tæt på sandheden' dommerfuldmægtig Nina Palesa Bonde, der forholdt sig - mildt sagt - undrende til koranafbrændingslovgivningens jura. Foto: Fredrik Sundbye
Lyt til artiklen
Henter...
Engang sagde man, når noget var meget, meget overkommeligt, at det var som at stjæle slik fra børn. Men den går vist ikke længere, al den stund at det selvsagt er krænkende over for børnene at tage deres godter og uansvarligt overhovedet at have givet dem sukkeret i første ombæring. Så måske skulle vi blot holde os til den oprindeligt amerikanske vending: Som at skyde fisk i en spand – fisk må man nemlig gerne være tarvelig og anvende skydevåben over for. Endnu.
Når vi overhovedet gør os disse overvejelser, skyldes det, at den ny sæson af Jonatan Spangs satireprogram ’Tæt på sandheden’ er gået i gang. Og det er godt. For undertegnede har det i sæsonpauserne været, som sad jeg i en iltfattig sauna i selskab med en flok kæderygende cigaretentusiaster: ikke ubetinget rart.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
