Dokumentarfilm på DR om cowboybuksernes historie fortæller om, hvordan et par benklæder erobrede hele verden, skriver Bo Tao Michaëlis i denne klumme.

Engang var det sorte slaver, der gik i dem. I dag ses de på Gud og hvermand

Cowboybukserne var oprindelig arbejdstøj for slavegjorte sorte i sydstaterne. Siden blev de populære i westerns og udbredt i hele verden. Foto: PBS
Cowboybukserne var oprindelig arbejdstøj for slavegjorte sorte i sydstaterne. Siden blev de populære i westerns og udbredt i hele verden. Foto: PBS
Lyt til artiklen

»Nå, Michaëlis, har vi fået en læreplads?«, spurgte min tysklærer i gymnasiet med den særlige blanding af spøg og sarkasme, gymnasielærere kunne tillade sig dengang i 1960’erne. Jeg havde taget cowboybukser på i skole, men næste dag skiftede jeg tilbage til fløjlsbukser eller i hvert fald benklæder af andet stof end blå denim.

Engang betød disse bukser, at flere tøjfabrikker og skrædderier måtte lukke. I dag er det vist kun modemagasiner såsom Euroman, som beklager de blå jeans’ almindelighed til hverdag og fest. Især mærket Levi Strauss 501 bliver lagt for had, fordi mange mænd har forgabt sig i disse benklæder som tegn på den indre cowboy under bæltestedet. En stram beklædning, som gør selv en harmløs cykel til en galopperende hest, en bil til en prærievogn i fuld fart.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her