Både Sjøgren og Cilius var i DR’s ’Anmelderne’ skarpe iagttagere af den særlige koncertgenre, som violinisten André Rieu turnerer verden rundt med, skriver Bo Tao Michaëlis i denne klumme.
Det er nemt at forfalde til kulturforargelse over folkeforføreren. Det holdt Frederik Cilius sig heldigvis fra
Frederik Cilius (th.) var skarp iagttager af denne særlige koncertgenre, hvor der er flere ekstranumre end numre.
Lyt til artiklen
Henter...
De franske har naturligvis et begreb for det, nostalgie de la bou. Direkte oversat betyder det længslen mod rendestenen eller, som en tysker en gang oversatte det for mig, Drang nach Fast Food. Tiltrækning af lavkultur, vulgære følelser og hengivelse til den såkaldt dårlige smag.
Og det er vel det, den hollandske violinist André Rieu står for med sit Johan Strauss Orchestra. Lige siden 1987 har han turneret verden med sit potpourri af valsedrømme, musicalsange og musik i den lettere genre i udkanten af klassisk musik. Den blå Donau, det persiske marked og Puccini light.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
