Han virker helt ude af trit med de forbipasserende barnevogne, pensionister med gangstativ og småmumlende taxichauffører.
Tilsyneladende uinteresseret i verden omkring sig og i stedet dybt engageret i en diskussion om taktik med én af sine venner træder 20-årige JaeHo Jang ud af HT-bussen, og det er ikke til at se, at den unge koreaner i sin del af verden dyrkes som en stjerne af sine mange fans og hver måned kæmper om hundredtusindvis af kroner. JaeHo Jang er nemlig femdobbelt verdensmester i e-sport, nærmere bestemt i strategispillet ’WarCraft III’. Blandt spillere er han kendt som Spirit Moon, og for nylig gæstede han København, hvor Lørdagsliv mødte ham på en netcafé på Amager. Den koreanske computerspilsstjerne taler ikke godt engelsk, men forstår til gengæld bedre end nogen anden i verden betydningen af spillet ’WarCraft III’: »Lige siden jeg første gang spillede ’StarCraft’ og kort tid efter ’WarCraft III’, var det mit mål at blive professionel, at blive den allerbedste. Hver gang jeg spillede mod venner, over internettet og senere til større turneringer, hvor man rejste hen og spillede ansigt til ansigt, var det for at bevise, at jeg var bedre end de andre. Jeg ønskede at blive professionel lige fra starten«, fortæller JaeHo Jang. Egentligt ser han ikke ud af meget. En smule bleg, svært ranglet og med et forlegent smil. Det ændrer sig dog alt sammen, da han sætter sig ned ved computeren og starter et spil ’WarCraft III’. Venstrehånden danser hen over tastaturet. Højrehånden peger her, der og alle vegne med musen. Det ser pludselig langt mere krævende ud end hyggespillet derhjemme. Spilmillionær på ét år Både JaeHo Jang og hans fire medspillere er på kontrakt hos danske Meet Your Makers, et af de første og største e-sport-managementbureauer med både ’StarCraft’-, ’Counter-Strike’- og ’WarCraft’-spillere i folden. Et samarbejde, der for spillerne indebærer rådgivning om sponsorater, håndtering af logistikken og valg af turneringer: »Vi spillere får i nogle tilfælde lov til at udvælge specielle events og turneringer, for eksempel har jeg været til et par mindre turneringer og opvisningskampe i mit lokalområde, men for det meste tager vi hen, hvor penge og presse er. De store turneringer er dér, hvor pengene er – og derfor er det også dér, vi er«, fortæller JaeHo Jang, der sidste år tjente 1,5 millioner kroner på at spille ’WarCraft III’. En enlig svale eller en typisk løn for en e-sports-spiller? Ifølge Rasmus Pedersen, manager for interesseorganisationen Copenhagen eSport, findes der i Asien, især i Korea, hundredvis af professionelle spillere som JaeHo Jang: »De holdes afskærmet fra presse og fans og træner i stedet målrettet mod at levere i de store tv-transmitterede turneringer. I World Cyber Games er den samlede præmiesum på en halv million dollar; den kinesiske vinder af ’WarCraft III’-turneringen fik eksempelvis 150.000 kroner, mens vinderholdet af ’Counter-Strike’-turneringen fik små 500.000 kroner til deling«, forklarer han. Tusindvis af tilskuere JaeHo Jang optræder ofte i de mange e-sport-specifikke tv- og webcast-programmer i især Korea og Kina, og nyder i flere kredse samme kendisstatus som sportsstjerner herhjemme. Trods berømmelsen taler han hellere om sit forhold til spillet: »Det er da rart at have fans og at blive genkendt på gaden, men det kan også blive for meget. Nogle ’StarCraft’-spillere optræder på reklameskilte og i tv-reklamer, og så ved man, at det er blevet stort«. »For noget tid siden spillede de største ’StarCraft’-spillere mod hinanden én mod én, hvor det blev vist på nogle gigantiske storskærme, og hvor 100.000 mennesker mødte op bare for at være der. Ligesom til en fodboldkamp«. »Det er også alt sammen fint, men jeg vil helst bare træne med mit hold«, siger JaeHo Jang. En hverdag fyldt med spil I begyndelsen af sin professionelle karriere jonglerede JaeHo Jang med både gymnasiet og computerspillene – lærerne gav ham jævnligt fri flere dage ad gangen, så han kunne tage til turneringer. I dag er hele hans hverdag viet til ’WarCraft III’: »Jeg står for det meste op klokken 9-10 om formiddagen og tjekker så min mail, surfer lidt på nettet og chatter med venner i en time eller to. Og så spiller jeg ellers resten af dagen indtil omkring 1-2 om natten og holder for det meste kun pause for at spise frokost og aftensmad – eller hvis jeg skal noget virkelig vigtigt«, fortæller han. Et skema med overdreven overtidsarbejde i perioder, men omvendt også en profession, der er svær at kategorisere som arbejde. Og selv om JaeHo Jang og hans medspillere nu spiller for alvor, betyder det ikke, at de ikke har det sjovt: »Vi nyder det jo hver eneste dag. Selvfølgelig betyder det mindre tid til fester, venner og kærester og den slags, men jeg har jo heller ikke tænkt mig at fortsætte med dette for evigt. Efter jeg om et par år har været i militæret, vil jeg gerne uddanne mig til spilprogrammør og bruge min viden til at designe nye strategispil. Det ligger dog nogle år ude i fremtiden. Lige nu vil jeg udnytte, at jeg er på toppen«. Ingen smutvej til succes Er computerspil som sport en sport for de få? Ikke ifølge JaeHo Jang: »Jeg tror på, at alle kan mestre det. De unge har selvfølgelig nemmere ved at lære det, men der er ingen, der siger, at en speciel makro-opsætning (måden ens styring, mus og tastatur er sat op på, red.) er bedst, eller at der findes én bestemt taktik imod for eksempel towerrushing (når fjenden tidligt bygger forsvarstårne omkring ens base og dermed belejrer den, red.)«. Altså ingen smutvej til succes. Ingen simpel opskrift. Tilhængere af den anden store ’WarCraft III’-spiller, hollandske Manuel ’Grubby’ Schenkhuizen, kritiserer ofte Jang for blot at udnytte balanceproblemer i spillet. Det ser han dog ikke som et problem: »Selvfølgelig udnytter jeg spillets struktur. Hvis en race eller en bestemt enhed efter en opgradering af spillet er blevet for stærk i sig selv eller i forhold til en anden bestemt race eller enhed, så er det klart, at jeg udnytter dette«, siger JaeHo Jang. »For at blive den bedste, må man være bedst til at forstå spillet. Det handler om at være kreativ og så bare spille, spille, spille, indtil man bliver bedre«.
