Selv om man skal forstille en sej, sværdsvingende machomand, så ligner man i de første par timer i ’Red Steel’ mest en hovedløs høne, for det at få styr på nerverne, bevægelserne og dermed synsvinklen med en overfølsom Wii-remote og -nunchuck er både en prøvelse og en åbenbaring.
Når styringen fungerer, er ’Red Steel’ verdens fedeste actionspil: Med skub vælter man bordet for at kaste sig i dækning, svinger sværdet som en ninja og dræber sig effektivt igennem hober af fjender i allerbedste ’Kill Bill’-stil. Men når styringen kikser, falder spillet fra hinanden, og man skriger på at få en traditionel styringsmåde med joystick og knapper.



























