Begrænset fornøjelse

'Sybarit' er 'Trivial Pursuit' for gourmeter og gourmander - livsstilsquiz til dem, der ved alt om mad, drikke og omgangsformer. Ideen er fin, men spørgsmålene bliver en tand for usmagelige og selvhøjtidelige i længden.
'Sybarit' er 'Trivial Pursuit' for gourmeter og gourmander - livsstilsquiz til dem, der ved alt om mad, drikke og omgangsformer. Ideen er fin, men spørgsmålene bliver en tand for usmagelige og selvhøjtidelige i længden.
Lyt til artiklen

En sybarit er efter græsk oprindelse en nydelsessyg person, der elsker at boltre sig i livets materielle værdier.

Og sådan må spildesignerne også have forestillet sig målgruppen for spillet ‘Sybarit’, for et mere skarpt vinklet quiz-spil skal man lede længe efter – på (noget) godt, men mest pinefuldt ondt. I ‘Sybarit’ er der kun spørgsmålskort og spillekort, så ved at trække forskellige sidstnævnte – som i øvrigt er fuldkommen normale spillekort udsat for ’sybarit-design’ – får man spørgsmål i kategorier om mad, takt og tone og skikke. Ved hvert spørgsmål kan man vælge at svare på et spørgsmål til 1 eller 3 point, men der er underligt nok ingen konsekvens i sværhedsgraden. Så når spørgsmålet til 1 point snildt kan være det sværeste, tager man 3 point hele tiden, og dermed ryger al motivation til at gide satse særligt i de enkelte kategorier. Reglerne er samtidig uklare, hvad angår fejlsvar, og de fire jokerkort prøver at udløse lidt spænding – men uden held. Spørgsmålene varierer fra helt basal allemandsviden til ekstrem ekspertviden, og efter et kvarter kedede vi os bravt, men besluttede at blive ved, indtil pizzaen var spist op. Nu kan det være, at undertegnede falder fuldkommen uden for målgruppen, men ‘Sybarit’ synes at være et quiz-spil forbeholdt dem, der jubler over at kunne dupere omgangskredsen med, hvad knækglasur er lavet af eller i hvilket årti afternoon-teen blev indført i England (se svarene i bunden af teksten). Og jo mere man spiller, des mere usmageligt selvhøjtidelig føler man sig. Lige så usmageligt er det at forlange 400 kroner for et spil, der kun består af en metalæske med to sæt normale spillekort, 2.400 spørgsmål, en notesblok og en blyant. Men en ægte sybarit er formentlig ligeglad, og som min medspiller tørt konstaterede: »Aldrig har jeg spist en pizza så hurtigt«. ‘Sybarit’ brillerer med sin viden om mad, drikke og omgangsformer og er herligt simpelt i sin quizopbygning, men når der ikke er kælet mere for spørgsmålene, bliver spillet kedeligt, uden gnist og smagløst selvoptaget i længden. Men det er måske en del af konceptet?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her