Efter fem minutters roderi stod der pludselig en lille kokospalme midt på stuegulvet, og så slap galskaben løs:
Øverst på den lille palme er en skål, man fylder med ’kokosnødder’, der, så snart der trampes på en af to pedaler i bunden, begynder at drysse ned på gulvet. Nu er det med at være hurtigst med sin lille hammer, der er hul, og det gælder så om at samle kokosnødderne op fra gulvet alene ved at hamre ned på dem. Da kokosnødderne flintrer i alle retninger, når de rammer gulvet, giver indsamlingen frit løb for grin, hvin, skrig og feje trick, når man indædt kæmper om at få flest nødder under hammeren. Det simple koncept holder, og de to deltagere suser rundt om palmen. Dermed er det ikke et spil til en mere afdæmpet familieaften. Den største bedrift for ‘Monkey Madness’ er, at børn fra 3-4-års alderen selv kan spille det uden voksenindblanding, men spillet er stadig forundrende morsomt i alle aldre – selv efter de første 15 omgange, der hver kun tager maksimalt 5 minutter. Ulemper ud over den lidt for hampre pris og manglende langtidsholdbarhed er, at spillet kræver oceaner af plads, helst over 2 meter i radius eller i det mindste en slags improviseret afskærmning, så kokosnødderne ikke drøner ind under sofaer, reolen eller bordet.
