For fans af 3D-action er dette i sandhed den bedste spiljul nogensinde. Ikke kun ’Halo 3’ og ’Orange Box’ har hævet standarden, men nu lander endnu to udfordrere i form af ’Crysis’ og ’Call of Duty 4’, og selv om genren er den samme, er forskellene store. I ’Crysis’ bliver man sat i støvlerne på en fremtidig supersoldat, til lejligheden udstyret med hi-tech-rustning, der forsyner én med superkræfter som ekstra styrke og hurtighed samt usynlighed og noget nær usårlighed. Ulempen er dog, at kræfterne kun kan bruges i korte perioder, hvilket gør, at man må fare strategisk til værks. Den største nyskabelse i ’Crysis’ er dog ikke tilføjelsen af superkræfter, men kombinationen af disse og den imponerende store, åbne og levende verden, man løber rundt i. Således kan man eksempelvis bestige stejle bjergskrænter ved at aktivere sine superstyrker og udføre overraskelsesangreb fra steder, der i andre mere jordnære 3D-actionspil ville være umulige. Universet i ’Crysis’ er i sandhed en stor legeplads, og hvordan man bedst udnytter den, er helt op til spilleren. Rent guf for øjnene Diametralt modsat åbenheden i ’Crysis’ repræsenterer ’Call of Duty 4’ det stærkt iscenesatte actionspil, hvor alle valg i forvejen er truffet for spilleren, og fokus i stedet er hurtigst muligt at skyde så mange som muligt. ’Call of Duty 4’ har dog udnyttet den beslutning til fulde, for det er en af årets mest filmiske actionoplevelser: Allerede fra første bane, når man bliver sænket ned på et skib fra en helikopter i ekstremt stormvejr, er spillet som at tage del i en stort opsat Hollywood-film. Tempoet er konstant højt, og banerne bliver kun mere intense, jo længere man kommer ind i spillet. Teknisk set er begge spil af en anden verden: ’Crysis’ var allerede inden sin lancering udråbt som den nye milepæl for grafik og lyd i spil, hvis man har pc-maskineriet til det. Og resultatet er aldeles overbevisende, men det er ikke de konstant utrolige grafiske effekter, der overbeviser mest. Det er derimod den virkelighedstro fysik, der påvirker hele spillets verden: Stort set alt kan samles op eller ødelægges, og ofte er det mere effektivt at skyde den bygning, hvor fjenden forskanser sig, i smadder, end at skyde fjenden selv. Disse muligheder findes ikke i ’Call of Duty 4’, hvor kræfterne i stedet er blevet brugt på grafisk kaos. Krig er ikke smukt, når projektiler fylder luften og river intetanende soldater itu, mens granateksplosioner sender støv og murbrokker ud til alle sider. Detaljegraden er i top, og bruger man et af de sparsomme rolige øjeblikke på at kigge det hele efter, vil man opleve et spil, der uden helt at kunne gøre ’Crysis’ kunsten efter er med til at skubbe den grafiske standard til nye højder. Bedst mod andre Som enkeltspiller er der ingen af de to spil, der overbeviser i langtidsholdbarhed: ’Crysis’ tager omkring otte timer at spille til ende, mens ’Call of Duty 4’ kan gennemføres på fem til seks timer. Har man derimod en bredbåndsforbindelse, byder begge spil til gengæld på flerspillerfunktioner, som dog kun for det ene spils vedkommende rent faktisk er værd at bruge tid på. I ’Crysis’ byder flerspillerdelen på holdbaseret, taktisk action, hvor kontrolpunkter på en bane skal indtages og holdes for at give adgang til bedre våben og fartøjer. Ideen er god, men desværre er det hele himmelråbende ubalanceret, og hvis et hold først får indtaget de rigtige våbenbastioner, kan det andet hold lige så godt pakke sammen og slukke computerne. Her er variationerne i ’Call of Duty 4’ langt større, for her er der knap grænser for måderne, hvorpå flerspillerkampe kan skrues sammen. Oveni krydres det hele med et ekstremt fængende erfaringssystem, der giver point efter, hvor mange fjender der skydes, eller mål der nås. Disse point låser bagefter op for nye våben og såkaldte ’frynsegoder’, der er specielle evner som for eksempel roligere sigte eller bedre ammunition. To actionperler Både ’Crysis’ og ’Call of Duty 4’ er rigtig gode julegaver til pc-ejeren med en habil maskine, men særligt ’Crysis’ kræver et nyere godt grafikkort, og uden dette bør man undgå spillet. Som enkeltspiller er ’Crysis’ et forbløffende åbent, men samtidigt taktisk spil, der byder på uanede muligheder for at udnytte verden til egen fordel. ’Call of Duty 4’ er derimod til sammenligning en intens rutsjebanetur, der kontant smider om sig med stort opsatte actionsekvenser, mens man holder aftrækkeren i bund. Og overvejer man at vove sig online og spille, er der ingen vej uden om ’Call of Duty 4’.