Vi skriver år 2038; to årtier efter horder af dæmoner pludselig væltede ud på Jorden for at dræbe alt levende og etablere en fast port til helvede i London. Kun en lille skare af tempelriddere, magikere og elitesoldater holder stand mod dæmonerne ved at gemme sig i Londons undergrund. ’Hellgate: London’ giver den hele armen i sin blanding af klassisk fantasy a la riddere, sværd og magi med højteknologi, skydevåben og fremtidsmaskiner i sin ganske velskrevne baggrundshistorie og sit fascinerende visuelle udtryk. Og rollespil som det er, står valget i begyndelsen mellem enten at være ’Templars’ i resterne af tempelridderordnen i London, ’Cabalists’ som en samling af magikere og troldmænd eller ’Hunters’, der udelukkende er lejesoldater og andre tiptoptrænede hemmelige agenter. Fjender fra helvede, gameplay fra himlen Efter valg af figur kaster man sig hovedkulds ud i kampen mod dæmonhorderne. Spillets historie er en lang rejse fra undergrundsstation til undergrundsstation i London, mens man løser forskellige missioner og ens figur gradvist tilraner sig bedre udstyr og evner. Hele spildynamikken ligger i det suveræne sammenspil mellem de forskellige typer udstyr, man finder, – selv den mest hærdede samlefanatiker vil være mere end tilfreds med udvalget – og de muligheder som ens figurklasse byder på. Der er ikke en finger at sætte på gameplayet, som er effektivt og veldesignet som en fintunet nypudset Lamborghini, for ’Hellgate: London’ suger én ind, og giver ikke slip, før man er hele vejen igennem. Flere gange. Spillet kan spilles alene på egen pc, men folder sig først for alvor ud, når man går online og møder andre. Som udgangspunkt er det heldigvis gratis at spille online, men køber man et abonnement, får man til gengæld jævnlige opdateringer med nyt spilindhold. Problemerne med ’Hellgate: London’ er begrænset til skuffende filmsekvenser, balanceproblemer i udviklingen af evner og en grel mangel på variation i banernes udseende, men det er småting i forhold til, hvor godt spillet som helhed fungerer. Det har stil og er tydeligvis lavet med stor kærlighed til genren, da det formår at være både imødekommende og samtidig lokke med en dybde og velkonstrueret gameplay med uanede mængder spiltid i sig. Det bedste i sin genre siden ’Diablo 2’