Han hoster. Rygelungerne sætter ind, og en stikkende smerte jager gennem lænden.
Det sølvgrå hår og de dybe rynker fuldender kontrasten til hans fortid som strømlinet supersoldat. Soldat Snake er blevet gammel og grå, en antikvitet overhalet af tiden og ikke mindst teknologien. Ikke desto mindre glimter han mere personlighed og nerve end spilbranchen sædvanligvis disker op med af (anti)helte. Takket være instruktøren og skaberen Hideo Kojimas enestående auteurgreb. Det er farligt i den grad at sætte sit personlige præg på et spil. Risikoen i større spilproduktioner med millioner af dollar på højkant og flere års arbejde er simpelthen for stor. Intet under, at spil som kollektiv kunstform ofte lider under, at selv nok så visionære spilinstruktørers særpræg nedtones eller neutraliseres i jagten på den bredest mulige appel. I japanske ‘Metal Gear Solid 4’ (MGS4) – det fjerde og sidste kapitel i en spilserie, der siden sin fødsel tyve år tilbage har sat de facto-standarden for taktiske actionspil – er det lige omvendt. En finale, der tydeligere end tidligere er gennemsyret af én klar kunstnerisk vision fra seriens instruktør.
