Det iscenesatte cirkus af krig

De falmede farver i spillet 'Call of Duty: World at War' bidrager elegant til spillets overordnede følelse af trøstesløshed. Her er blod snarere gråt end rødt. På én gang følelseskoldt og foruroligende. Grafik fra spillet
De falmede farver i spillet 'Call of Duty: World at War' bidrager elegant til spillets overordnede følelse af trøstesløshed. Her er blod snarere gråt end rødt. På én gang følelseskoldt og foruroligende. Grafik fra spillet
Lyt til artiklen

Et glimt af en ven med benet sprængt af, en landgang under beskydning fra mortergranater og maskingeværsreder. Billede på billede brænder sig fast på nethinden. Dette er Anden Verdenskrig stillet op som én lang række af nøje opsatte scenarier. Efter at forgængeren ’Modern Warfare’ førte ’Call of Duty’-spilserien ind i moderne krigsførelse, er spillet med ’World at War’ tilbage i sine trygt fortærskede Anden Verdenskrig-rammer. Den ene del af spillet skildrer rollen som amerikansk soldat i krig mod japanerne på en række stillehavsøer, mens anden del fokuserer på russernes kontraangreb frem mod det endelige slag i Berlin i 1945.

Ekstrem krig
Intensiteten er ubarmhjertig, for som i en cirkusforestilling skal hver eneste iscenesatte krigsscenarie toppe den foregående. I én mission forsvarer man et sønderbombet skur; i den næste tvinges man til en frontal offensiv under tidspres. Begrænset dække, ingen muligheder for at flankere eller tilkalde forstærkninger, men kun én vej: lige frem og i døden. Banernes opstillinger er absurde, for ingen ville opleve endsige overleve så mange ekstreme krigssituationer. Alligevel tager man sig selv i igen og igen at blive suget ind i fortællingen.

Film før spil

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her