'Animal Crossing' er et sødt spil, hvori man skal gøre det samme, som man gør i sit eget, måske lidt mindre søde liv på landet. Man skal stå op og være god ved sine naboer, man skal tjene penge, så man kan betale af på sit hus, og om lørdagen kan man deltage i en fiskekonkurrence eller tage en tur ind til byen og gå i teatret eller til frisøren. 'Animal Crossing' er med andre ord en velvoksen udgave af en Tamagotchi. Hvor Tamagotchi handler om at holde liv i og passe et kunstigt dyr, så handler 'Animal Crossing' om at passe et menneskes sociale forpligtelser. Det er et meget åbent spil – en af fornøjelserne er f.eks. at donere gaver til byens naturmuseum, f.eks. fisk fra floden og havet og dinosaurusskeletter, man graver op af jorden – blot for at kunne gå på besøg og se dem udstillet der.
Når spilfolk sladrer
Dagenes og årstidernes skiften, vejret og de forskellige højtider som halloween, jul, nytår og påske ændrer jævnt hen mulighederne og opgaverne. Tiden går nemlig nøjagtig som i den virkelige verden. Også når man ikke spiller. Folk flytter ind til byen, enkelte forlader den, og nogen er blot på gennemrejse. Lader man spillet være, kan meget være forandret, når man åbner det igen. Og andre folk sladrer, så man skal huske at holde sine forbindelser ved lige.
Som man kender det fra amerikanske 'The Sims', er det japanske 'Animal Crossing' som at lege med intelligente dukker, en simulator af liv. Blot er handlefriheden større, universet mere nuttet, og høflighed betaler sig, ligesom i det virkelige liv.
Via internet kan man invitere sine rigtige venner til sin by eller besøge deres, og man kan tale gratis sammen ved hjælp af ekstraudstyret Wii-speak. Det er en betydelig udvidelse af spillet, for alle byer er forskellige og har unikke genstande, man kan handle med. Spillet er altså noget sjovere og større, hvis man kender andre, der også har det. Trods sit usædvanligt rolige tempo og muntre figurdesign er det en type spil, der kan virke stressende på en voksen mand. Tænk på alle de mange relationer, man aldrig får fulgt ordentlig op på i det virkelige liv – skal man også kere sig om at huske på nuttede digitale venner? Det er den diametrale modsætning til de mere enstrengede skydespil, hvor det gælder individets kamp, overlevelse og sejr, her gælder det kommunikation, omsorg og social anseelse.
