Al magt til plastikkirurgien. Et mantra man stadig må messe i ‘Tomb Raider: Underworld’.
For uden et par fordele i størrelse dobbelt D var spilserien med frøken Lara Croft i spidsen næppe blevet en salgssucces med sin blanding af action-arkæologi og pinup-pirring. Af den grund er det overraskende, at ‘Underworld’ – som det niende spil i rækken siden originalen i 1996 – har reduceret mængden af begge.
Det er en tilbagevenden til den originale idé. En tilbagevenden til før efterfølgere og Hollywood-filmatiseringer besluttede sig for at oppuste brysterne, stramme trøjen og, mere eller mindre, slå hjernen fra.






























