Det afgørende skel i dj’ens historie indtraf i begyndelsen af 1970’erne.
Den jamaicanskfødte DJ Kool Herc begyndte til gadefesterne i newyorkerbydelen The Bronx at trylle sangløse rytmespor frem ved hjælp af to pladespillere. Han mixede frem og tilbage mellem den samme beatsekvens på en af James Browns hårde funkskæringer og forlængede den til ét langt beat. Lige dér blev dj’en mere end bare ham, der udvælger sangene. Mere end en umættelig musiksamler, der ved, hvornår det er tid til at smide ’Pas på den knaldrøde gummibåd’ eller ’Billie Jean’ på for at fylde dansegulvet igen. Med DJ Kool Hercs greb blev dj’en selv musikeren, der stykkede ny musik sammen af gamle sager. Ud af det sprang musikalske genrer som hiphop, disco og house, der længe tumlede rundt i natklubbernes mørke, på basketballbaner eller i tomme fabrikker, mens den rockende guitar fyldte stadioner og hitlister op.
