0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

'DJ Hero' sætter dig i den hårde skole

’DJ Hero’ ligner et generationsopgør med rockidoliseringen af guitaren, men er ikke vellykket som spil.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Scratch. Spillet 'DJ Hero' kræver kuglelyn i fingerspidserne.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det afgørende skel i dj’ens historie indtraf i begyndelsen af 1970’erne.

Den jamaicanskfødte DJ Kool Herc begyndte til gadefesterne i newyorkerbydelen The Bronx at trylle sangløse rytmespor frem ved hjælp af to pladespillere. Han mixede frem og tilbage mellem den samme beatsekvens på en af James Browns hårde funkskæringer og forlængede den til ét langt beat.

Lige dér blev dj’en mere end bare ham, der udvælger sangene. Mere end en umættelig musiksamler, der ved, hvornår det er tid til at smide ’Pas på den knaldrøde gummibåd’ eller ’Billie Jean’ på for at fylde dansegulvet igen.

Med DJ Kool Hercs greb blev dj’en selv musikeren, der stykkede ny musik sammen af gamle sager.

Ud af det sprang musikalske genrer som hiphop, disco og house, der længe tumlede rundt i natklubbernes mørke, på basketballbaner eller i tomme fabrikker, mens den rockende guitar fyldte stadioner og hitlister op.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere