Jeg hader fedtfingre. Særligt når fedtfingrene de seneste par uger har siddet plantet på den lokkende klare skærm på Sonys PlayStation Portable (PSP).
Men fedtfingre kan både tilgives og tørres af, når man oplever mobil digital underholdning i særklasse. Således er nogle anmeldelser bare et sandt privilegium at skrive, hvilket jeg vidste første gang, jeg mærkede PSP mellem hænderne. Magisk tiltrækning var der nemlig med det samme. Over lækkerheden, vægten, de blødt afrundede kanter, den sexet kølige sorte overflade og den usædvanlige store bredskærm. En misundelighedsmagnet af dimensioner: PSP er en på alle punkter en fremtidens GameBoy forbeholdt voksne. Multimedie med stort m PSP er som at have en PlayStation i lommen klistret sammen med en betagende bredskærm. Det gør konsollen markant større end GameBoy Advance, men rummer desto flere udfoldelsesmuligheder, da PSP´en ikke kun er forbeholdt spil. Den er derimod født til at tackle fem medier fra afspilning af film og mp3-musik over computerspil til visning af digitalbilleder og internetsider. Nøglen til PSP´ens magi ligger i dens farveskærm og grafiske formåen, for nok har håndholdte videoafspillere været på markedet i årevis, men ingen elektronisk dims har gjort det med en så kolossal overbevisning før. Hvad enten skærmen på PSP viser digitalbilleder fra weekendens tur i sommerhus, et fejende kvikt racerspil eller tempofyldt Hollywood-action, står skærmens farver skræmmende skarpe med en forrygende hastighed blottet for uens skygger, grå felter eller gnidret grovkornethed. Grafikken i spillene ligger samtidig milevidt fra, hvad konsoller som GameBoy Advance, Nokia N-Gage og senest Nintendo DS - forgængeren til Nintendo DS Lite - nogensinde har præsteret, både når det gælder i både skarphed og fart. Der er simpelthen ingen sammenligning. PSP´ens grafik er en hel generation mere detaljeret, hurtigere og blødere animeret. Styr på sagerne Med så mange underholdningsløfter under motorhjelmen er brugerfladen afgørende, og her hjælper det, hvis man i forvejen er bekendt med PlayStation 2. Knapperne på PSP er opbygget næsten som et joypad til PlayStation 2 med fire knapper til højre, et styrekryds til venstre og to pegefingerknapper. Og hvad man ved første blik tror er en højttaler, er faktisk et analogt joystick lige under styrekrydset til venstre. Dertil er PSP´ens menuer er forbilledligt opbyggede og knapperne lige under skærmen er uden gamle skavanker. For eksempel kan man altid styre lydstyrken og skærmens lysniveau ved enkle knaptryk, og altid vende tilbage til hovedmenuen uden først at skulle slukke konsollen. Og slukker man midt i en film eller et spil, vender PSP automatisk tilbage til præcis samme sted, når man tænder igen. Smådetaljer nuvel, men ikke desto mindre udtryk for en formidabel gennemtænkning af praktisk brug. Strøm til turen PSP fungerer via et genopladeligt batteri, og dettes levetid kunne snildt være den afgørende akilleshæl. For en multimediekonsol, der går i sort efter halvanden times 'Ringenes Herre' under bilturen, er nærved ubrugelig. Batteriets levetid her er acceptabel. Dog er det afgørende, hvad man bruger PSP´en til. Da vi for eksempel ræsede løs i racerspillet 'Ridge Racer' med fuld lysstyrke og konsollens trådløse forbindelse tændt, rakte batteriet kun til lidt mere end tre timers motorsjov. Men da vi prøvede i anden omgang ved svageste lysstyrke og slukket trådløs forbindelse, nåede vi op over fem en halv time. Og ved udelukkende at bruge PSP til mp3-musik og med skærmen slukket fik vi over otte timers levetid ud af konsollen. Ikke fejende imponerende, men bestemt nok til, at PSP´en fungerer i praksis. En feature, der er særligt strømslugende, er PSP´ens indbyggede trådløse internetadapter. Den gør, at hvis man befinder sig i nærheden af et trådløst netværk, kan man i nogle spil dyste mod andre via internettet eller surfe ind på hjemmesider som ved en normal bærbar computer. Featuren er dog ikke den mest anvendelige i verden, da det kræver tilvænning at surfe uden mus og tastatur, men jo flere PSP-egnede hjemmesider, der dukker op, jo rarere bliver surfturen. Samtidig kan den trådløse netværksforbindelse bruges til at sende digitalbilleder til andre PSP-ejere i umiddelbar nærhed eller udfordre dem i for eksempel racerspil, hvor otte spillere kan konkurrere samtidig trådløst. Skuffende pc-samarbejde Nok indgyder grafikken i spillene ærefrygt, men det er intet mod, hvad en filmforevisning på PSP kan præstere. Således bevæbnet med Will Smith-filmen 'I, Robot' lavet til PSP sat i drevet, var det en kende svært at tro sine sanser. Både billede og lyd stod mindst lige så klart som på en dvd, og det gjorde det til en udsøgt nydelse at se film. Desværre kan det hurtigt blive knapt så udsøgt for pengepungen, for en film egnet til PSP koster mellem 150 og 200 kroner - og mange filmproducenter har set chancen for at grave dybt i arkiverne og genudgive film til PSP, der alle har nået den alder, hvor de findes nedsat på dvd. Spørgsmålet er også, om man til den pris vil købe samme film to gange både på dvd og UMD. Vil man derimod have nyere film på PSP, er løsningen at koble PSP´en til sin computer. Via konsollens medfølgende USB-kabel kan man let overføre mp3-filer eller videoklip til ferieturen, men en enorm ulempe er, at der ikke medfølger software til at konvertere sin samling af dvd- eller divx-film, så de også kan ses på PSP. Disse programmer skal man selv grave frem fra internettet, men her myldrer det allerede med gode gratis programmer som PSPVideo9 (www.pspvideo9.com) eller mere veludviklede sharewareprogrammer som iPSP (ipsp.kaisakura.com). Ulempen er, at det kan tage flere timer at omkode en hel dvd-film til PSP-format, og det er krænkende for PSP´ens store potentiale, at Sony ikke selv har leveret en funktionel softwarepakke, der kunne gøre forbindelsen mellem en computer og PSP fuldkommen gnidningsfri. Husk strækøvelser Lige så problematisk kan PSP være for hænder og håndled, for prisen for at samle så mange knapper og features på så lidt plads er en lidt problematisk ergonomi. Med PSP´en i hænderne er det derfor særligt vigtigt at holde pauser til at strække hænderne og få blodet tilbage i fingrene, hvilket specielt kan være et problem, når man spiller med den analoge styrepind, der får venstre tommelfinger til at bøje ned i en noget akavet stilling. Tilvænning hjælper, men sundt for fingeren kan det umuligt være i længden. Endnu et minus er de indbyggede højttalere, som mildest talt er elendige og på ingen måde yder PSP´ens fremragende lyd retfærdighed. Det samme gælder for de medfølgende hovedtelefoner, der er fornærmende billige og ubrugeligt irriterende i længden. Nej, PSP er designet til et par dyre hovedtelefoner, og først med disse om hovedet kan man nyde konsollens gode afspilning af mp3-musik eller soundtracket til en film. Gameboy til børnene Ud over software og ergonomi er det oprigtigt talt vanskeligt at finde kritikpunkter, der kan få en anmeldelse til at klinge mindre som en salgsbrochure. Sony PSP er en mobil drøm for den voksne bruger, da den i både design og robusthed emmer mere af B&O end Fisher-Price, og dermed slet ikke er designet til entre i børneværelset i samme grad som plastik-konsollerne GameBoy Advance og Nintendo DS. Det holder PSP´ens prisleje den også effektivt fra - særligt med de Memory Stick Duos fra Sony, som PSP´en bruger som hukommelse. Som et andet digitalkamera kan det medfølgende 32MB kort nemlig ikke rumme megen musik og film, så her er en ekstra investering nødvendig, hvis man for alvor vil have sin digitale underholdning med på farten. Men betaler man prisen, der dens muligheder taget i betragtning synes fair, viser PSP, at tiden er rede til multimediemaskiner, der kan andet end blot at spille spil. Netop beherskelsen af flere medier giver PSP en gigantisk fordel og følger interessant nok præcis samme taktik, Sony anvendte for at få kunder i butikken med PlayStation 2. Denne konsols dvd-afspiller var den lokkemad, der gjorde, at konsollen blev lukket inden for i mangen en stue. Og præcis som denne er PSP en stærk og fremtidssikret multimediekonsol skruet ned i sexede klæder med en høj og alsidig mainstream-appel. Nu bare i mobil form. Hvis PSP ikke bliver den fuldblods multimediekamæleon, der for første gang i historien tøjler både film, mp3-musik, billeder og spil på farten, er det pt. utopisk at forestille sig en anden bejler få succes.
Anmeldelsen blev skrevet i august 2005. Prisoplysningerne er opdateret januar 2008.
