Løftet er berusende: en sand skatkiste af mini-spil, sådan som Nintendo har brilleret med det i spil som 'Mario Party'-serien, men nu sat på PSP. I Sonys verden er mister Mario - nok ikke helt tilfældigt - udskiftet med en hær af aber, der på evig anstrengende vis forsøger at være morsomme. Og 'Ape Academy' er kun morsomt, hvis man har allieret sig med en kammerat, som man kan spille mod og med. Så vækkes mange af de simple småspil til live, og bliver moderat sjove, hvis man er i humør til gakket simplicitet. Så snart man spiller alene, går det derimod galt. Her skal man som abe dimittere fra Abe Akademiet ved at gennemspille en ujævn samling minispil af svingende sværhedsgrad, for det meste veludtænkte i ånd, men hvis styring i praksis ofte er helt til rotterne. Og det er lårklaskende morskab i nøjagtig fire et halvt sekund, når man ingen styr har på sin abe, og dermed taber spil efter spil. Dertil skal man partout se alle mellemsekvenser, så som computerspil er 'Ape Academy' et myriade af intetsigende småspil, der i fuld alvor tror, at tilfældige spredehagl er bedre end enkelte præcisionsskud. Mange spil i spillet er ikke proportionalt med meget sjov - og her hjælper det ikke i panik blot at tilføje flere aber for at øge morskaben. Selv det indgreb kan ikke redde nogle spil fra åndsdræbende kedsomhed.
Så hellere en rodbehandling ...
Lyt til artiklen
