Det er ikke nemt at være en forælder, der selv spiller computerspil.
På den ene side er man på børnenes side, og synes ikke, der er noget galt i, at de spiller meget. På den anden side, har man erfaringen til at indse, at en stor del af det, der laves specifikt til børn, er venstrehåndsarbejde sat i verden for at hive penge ud af uvidende forældre med plagende børn.
Derfor kan det virke fristende, når der midt i legetøjsbutikkernes Disneyficering og Barbiehelvede pludselig står to klassiske stykker nordisk børnekultur som spil.




























