Med et videokamera i hånden stormer Karsten Lund ind i kirken.
Gennem kameraets linse ser han foran sig to gangstertyper, og pludselig lyder der pistolskud. De to fyre smider sig bag nogle kasser, og Karsten Lund kaster sig efter dem. Alt skal dokumenteres med kameraet, som rystet og ufokuseret får det meste af begivenheden i kassen. Havde han været en bedre fotograf, var billederne blevet roligere. Men det er ikke meningen. For scenen, som udspiller sig for øjnene af ham, er en lille del af det nye danske computerspil ’Kane & Lynch 2’. Og som noget nyt forsøger han og hans gruppe fra den danske virksomhed IO Interactive at indføre dokumentargenren som et slags dogme i computerspilverdenen. »At bruge dokumentariske elementer er stort i Hollywood, og nu forsøger vi så at indføre det i computerspil«, forklarer Karsten Lund om optagelserne, som har fundet sted i en kirke i Uppsala i Sverige. Eller det vil sige en ombygget kirke, for nu er den et såkaldt motion capture studie.
SE WEB-TV Nyt dansk actionspil er rosværdigt grimt
Det er sådan et, hvor skuespillernes bevægelser bliver optaget og overført til animerede film og computerspil, så computerkaraktererne på skærmen får realistiske bevægelser. De to skuespillere foran Karsten Lund er derfor iført dragter og sensorer, som i hans kamera bliver omdannet til spillets hovedpersoner Kane og Lynch i en skummel gyde i Shanghai. Karsten Lund er instruktør og har en stor del af ansvaret for spillet, hvis udviklingsomkostninger beløber sig til et ukendt trecifret millionbeløb. Det gør spillet til den dyreste danske spilproduktion nogensinde. Tre år har det taget at udvikle for gruppen, som har involveret flere hundrede personer. Det er en stor satsning, hvor der vil blive brugt »et rekordstort millionbeløb på markedsføring«. Dyrt at skabe billigt udseende Men selv om det er et stort professionelt foretagende med dygtige fotografer, er det i denne scene alligevel Karsten Lund, som fører kameraet. For netop hans amatøragtige evner som fotograf skal give optagelsen den helt rigtige følelse af realisme. Og for at øge fornemmelsen ved Karsten Lund faktisk heller ikke, hvad der sker i scenen, da han løber ind i kirken.
