Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bag hver figur i 'Heavy Rain' gemmer sig en ægte skuespiller, der styrer alle bevægelser, gestikulationer og ansigtsmimik, hvilket gør spillet’ til et af de mest fotorealistiske spil til dato.

Bag hver figur i 'Heavy Rain' gemmer sig en ægte skuespiller, der styrer alle bevægelser, gestikulationer og ansigtsmimik, hvilket gør spillet’ til et af de mest fotorealistiske spil til dato.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Filmspillet 'Heavy Rain' kæmper mod sig selv

‘Heavy Rain’ har blændende potentiale som en moden interaktiv historiefortælling for voksne.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

At barbere sig, vugge en baby i søvn eller læse lektier med sin søn er for socialrealistisk i spil, hvor normen oftest er fantasiuniverser og udpræget anti-hverdag. Men i det tungt filmisk anlagte krimispil ‘Heavy Rain’ er disse hverdagssysler en del af spillet.

Bevares, man skal stadig overleve mordforsøg, undslippe politijagter og sågar agere stripper, men det i et vanebrydende spil, hvor ingen af de for spilmediet ellers så obligatoriske faktorer som point, tre liv eller ’game-overs’ lurer i kulissen.

Og dør man i ‘Heavy Rain’, ruller spillet bare videre, men nu med anderledes handling.

Film møder spil føder spillefilm
Kernen i ‘Heavy Rain’ er netop historien, der er et film noir-opkog af ‘Ondskabens Øjne’ med bismag af ‘Se7en’ og ‘SAW’. Spillets instruktør, David Cage, er synligt inspireret af filmvisionære som Hitchcock, Christopher Nolan og særligt Sam Mendes i spillets ‘American Beauty’-prægede prolog.

Her skinner både sol og lykke på den sexede og succesrige arkitekt Ethan Mars, der bor i sit Ikea-hus med kone og to drenge. Scenen oser af hardcore-lykke, når man dækker middagsbordet og leger i haven med drengene, men altid med en undertone af uro.
Handlingen tager fart, da den ene søn bliver kidnappet af den såkaldte Origami-morder, der sender Mars igennem en skærsild af prøvelser, der skal bevise hans kærlighed til sønnen.

Sideløbende krydsklipper styringen til tre andre arketypiske film noir-karakterer – den småalkoholiserede privatdetektiv, en femme fatale af en kvindelig journalist og en retfærdighedssøgende FBI-agent, der bare prøver at finde hoved og hale i hele sagen.

Adlyd eller dø
Men hvor er så handlefriheden og ’spillet’ i alt dette?

I store dele af spillet er historiens grundskelet låst fast, men i alle scener popper knaptryk op på skærmen, når en handling er mulig. Løbende bliver man dog sat i dilemmaer, som f.eks. ved et butiksrøveri i starten, hvor man frit kan vælge, om man vil slå røveren i gulvet, tale ham til fornuft eller blande sig uden om og gemme sig bagerst i butikken.

Mest intense er actionsekvenserne, hvor spillet løbende bjæffer en byge af knaptryk efter én, mens hovedpersonerne oftest kæmper for deres liv. I starten tolereres fejlagtige knaptryk over en bred kam, men kikser man mod slutningen, bliver man ganske usentimentalt slået ihjel.

Nysgerrighedens drivkraft
På den vis opbygger ‘Heavy Rain’ en effektiv illusion af en multifacetteret historie, hvor vores nysgerrighed er den primære drivkraft. Hvordan ændrer historien sig, hvis jeg ignorerer spillets krav om interaktion eller bevidst prøver at vælge den mest ’forkerte’ løsning på spillets dilemmaer?

Desværre rykker de fleste af ens handlinger ikke meget ved spillets grundhandling, men medfører lutter nuanceforskelle.

Man mærker ofte, hvornår spillets instruktør tager over og sender én tilbage på ’rette’ spor, hvis man har vovet sig for langt ud i rabatten. Det sikrer, at historien holder et højt tempo, men udvander samtidig illusionen om egentlig medbestemmelse.

Altid spændende

‘Heavy Rain’ reddes af, at uanset hvad man vælger, er historien medrivende, da spillet har lagt sjældent stort fokus på figurgalleriet og deres følelser. På den vis serverer spillet både en mere voksen og modnet dramaturgi, men også en grafik og lydside, der er stramt iscenesat film noir efter alle kunstens regler. Her vil ‘Heavy Rain’ blive husket som et referenceværk, hvilket kun gør dets akilleshæl endnu mere øm: styringen. Alt styres med arbitrære knaptryk og vip af joysticks på en PlayStation-controller, der er designet i en anden tid og til en helt anden type spil.

Nok har spilmediet buldret derudad med teknologiske syvmileskridt inden for grafik og lyd, men det har stået i stampe i nuanceringen af styringen og det afgørende fysiske bånd mellem spillet og spilleren.

I den optik er ‘Heavy Rain’ en tiltrængt lussing til spilmediet, men lider samtidig under dets nuværende begrænsninger.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden