Lyt til artiklen
Kraftspring, sprint, kort ophold, mere sprint og et sidste spring. Desværre er timingen ikke helt perfekt. Og med ét er man død. For her er hverken tid eller plads til fejl. Platformspil er kendetegnet ved at kræve nærmest mekanisk perfekt udførelse. Tag blot arkadeklassikeren ’Donkey Kong’ fra 1981 (og se samtidig den fremragende dokumentar ’A Fistful of Quarters’), hvor man som Mario skal kæmpe sig gennem simple labyrinter, der ender med at være alt andet end simple, i takt med at de befolkes af rullende tønder.
For at klare sig er man nødt til at forstå systemet: Hvor mange splitsekunder skal jeg vente på denne trappe, før jeg kan bevæge mig videre? Hvor hyppigt kaster Donkey Kong sine tønder? Kommer de i bølger, eller er de spredt ud?
