Lyt til artiklen
Det første, der møder mig i musikspillet 'Child of Eden', er en advarsel om, at hvis jeg har tendens til epilepsi, så er det bedst at slukke for spillet.
To minutter senere forstår jeg hvorfor, når jeg med svimlende fart kyles gennem blinkende lysende farvetunneler, hvor geometriske figurer i neonfarver vælter mig i møde, mens jeg kæmper mod selvlysende gennemsigtige technoblæksprutter og skrigende rødglødende rejer.
