Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DJÆVELSK. Dæmonen Diablo er tilbage i et ekstremt velpoleret rollespil. Og tricket i ' Diablo III' er, at man aldrig nogensinde bliver god nok.

DJÆVELSK. Dæmonen Diablo er tilbage i et ekstremt velpoleret rollespil. Og tricket i ' Diablo III' er, at man aldrig nogensinde bliver god nok.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse: Diablo 3 er djævelens trædemølle

'Diablo III' er et velpoleret rollespil, der dog snubler i forudsigelighed og forslidte stereotyper.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Min musefinger har for længst klikket langt over tusind dæmoner til døde.

Jeg har tilmed stjålet guld fra dæmonernes lig, og jeg har virkelig prøvet at spille som helten, der altid fremstår modig, beskeden og retskaffen. Og jeg har gang på gang forsøgt at finde glæde i den konstante strøm af personlige og materielle forbedringer, som min virtuelle helt har oplevet gennem eventyret.

Men ultimativt må jeg erkende, at 'Diablo III' er lige så overfladisk - men også lige så hamrende effektiv - som en enarmet tyveknægt.

LÆS INTERVIEW

'Diablo III' er kulminationen på en serie af actionmættede rollespil, der for længst har skabt sin egen kultur, spilgenre og tilhørende fanskare. Et skelsættende spil, som andre efterfølgende er blevet målt op imod, og det skyldes hverken spillenes kreativt udpinte eventyrverden eller konventionelle historier.

Populariteten skyldes slet og ret, at 'Diablo'-spillene er designet til at pirre de mest basale af vores menneskelige drifter, som var det virtuelt narko.

Diablo kender mennesket
Denne tredje aftapning er den reneste og mest vanedannende destillation, jeg hidtil har oplevet, da den i høj grad høster frugterne af den gigantiske vidensbase over vor menneskelige psyke, som de amerikanske spilskabere hos Blizzard har opbygget via onlinespillet 'World of Warcraft', der snart runder sit ottende år på markedet.

Blizzard ved, hvad vores psyke tænder på. Så det leverer de.

Et klart eksempel på dette er, at 'Diablo'-spillene altid har et tydeligt mål: Dræb ærkedæmonen Diablo, der har en vane med konstant at genopstå i nye inkarnationer. Et andet er, at spillere ikke efterspørger gråzoner, så derfor handler 'Diablo'-spillene altid om kampen mod denne altid utvetydige ondskab.

Der er én vej igennem eventyret. Der findes kun helte eller dæmoner. Der er kun Blizzards vej. Og hvem helten så i grunden er, hvorfor denne kæmper for de 'gode', eller hvorfor spillets utallige missioner kun sjældent er konsistente med spillets univers, er uvæsentligt.

Vælg selv
For at give en illusion af frihed starter man 'Diablo III' med først at vælge sin generelle heltetype ud af fem mulige. For der er stor både spilmæssig og strategisk forskel på, om man kæmper som for eksempel cool karateagtig buddhistmunk, som enigmatisk troldmand eller som kampvognsstærk barbar.

Derefter sparkes handlingen i gang, da en mystisk stjerne brager ned i katedralen i byen New Tristram og efterlader et kilometerdybt krater.

Det er samtidig vækkeur for ondskabsfuldt kryb, der nu spreder sig over hele eventyrlandet Sanctuary. Og så hamrer ' Diablo III' ellers ud over stepperne med sin historie om dæmoner, sjælesten, magiske sværd og faldne engle.

Du er aldrig god nok

'Diablo III' er baseret på gentagelsen af en klippefast rutine: Nak monstrene, hug deres guld, udstyr eller våben, og opgradér din fi-gur. Gentag derefter i det uendelige. Tricket i 'Diablo III' er, at man aldrig nogensinde bliver god nok.

Ens helt kan altid blive en tak bedre. Lige finde et større våben. Eller lige høste en smule mere guld. Den jagt holder én fængslet, for samtidig bliver man strøget med hårene af fuldfede animationer og fodret med historien i små bidder.

LÆS ARTIKEL

Og fordi vi er mennesker, så finder vi tryghed i genkendeligheden, hvilket gør det nemt at elske ' Diablo III', på trods af at det er en åbenlys virtuel trædemølle - men sjældent har jeg prøvet et spil, hvor reptilhjernen slår til efter kun få sekunder.

Ondskab skal museklikkes til døde. Og jeg skal konstant sørge for mit forråd af guld, våben og udstyr. Sådan er ' Diablo III', som man både må foragte og blive forelsket i. På godt og ondt.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden