Thomas Vigild: »Blækspruttealarm!«, skriger min 5-årige tester euforisk og svinger resolut pendulet i midten af spillepladen for fuld hammer, så min stakkels skibsbrik næsten flyver ud over brættet. Men sådan er vilkårene, når man er sammen på farefuld færd for at indsamle havdyr, og den gigantiske blæksprutte-far Store Olsen bliver mopset. Børnebrætspillet ‘Octopus’ oser allerede fra udpakningen med sine to gummi-blæksprutter og en tilstræbt vakkelvorn plastikbåd af sin egen særegne charme, og det er heldigvis et førstehåndsindtryk, der holder hele vejen igennem. Efter tur skiftes 2-4 spillere om at rykke en skibsbrik rundt på brættets kun fire felter, og på hver felt er der havdyrsbrikker, som kan vendes og vindes. Men vender man i stedet en blæksprutte eller en bølge, rykker man enten den lille blæksprutte rundt på brættet eller båden et felt frem. Og netop det kan blive skæbnesvangert, for hvis båden lander på samme felt som den lille blæksprutte, må en modspiller svinge pendulet i midten af brættet, og håbe på, at pendulet skubber skibet til forlis. Forliser man tre gange, slutter spillet. ‘Octopus’ går rent ind hos ungerne, fordi det er et fantasifuldt twist på de kendte vendespil krydret med en sød rammehistorie og et nytænkende og oplevelsesbaseret held-element i selve pendulet i midten. Derudover er det en fantastisk finish til prisen. Balancen mellem held og huskespil er fint afvejet, og man kan sågar øge sværhedsgraden ved at rykke rundt på brikkerne på pladen efter hver blækspruttealarm. Og slutteligt er det hylende morsomt at se børnene skiftes til at styre den ’fælles fjende’ i den store blæksprutte ved at svinge pendulet.