Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Scenisk. Der er i høj grad kælet for detaljeniveauet, hvor man ofte må stoppe op og nyde den bjergtagende udsigt over vildmarken og de første bebyggelserne som fødslen af det moderne USA.
Foto: PR-foto

Scenisk. Der er i høj grad kælet for detaljeniveauet, hvor man ofte må stoppe op og nyde den bjergtagende udsigt over vildmarken og de første bebyggelserne som fødslen af det moderne USA.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse: Blodplettet turistguide til Amerikas begyndelse

Storspillet »Assassin's Creed III« er episk og storladent, men glemmer fokus og nærvær i forbifarten.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis ‘Assassin´s Creed III’ var en film, så ville den være skiftevis spænding, action, drama, thriller og dokumentar.

For sjældent har jeg spillet et spil, der vil så meget, stikker af i så mange forskellige retninger og er så forhippet på at levere de mest storslåede action-scener, at det er faretruende tæt på at ende som et skizofrent nervevrag.

Nok pryder tre-tallet titlen, men det er reelt femte udspil i ‘Assassin´s Creed’-serien af actionspil, der siden 2007 har taget sin spiller igennem en kontrafaktisk tour de force fra middelalderens Jerusalem til renæssancens Rom og nu den amerikanske revolution fra midten af 1700-tallet.

LÆS OGSÅ

Spillene er altid sekunderet af lettere omtåget science-fiction-snak om tidsmaskiner, tempelriddere, konspirationsteorier og sandfærdig historiefortælling.

Men har man ikke fulgt blot nogenlunde med i timerne i spillets fire forgængere, så er man bagud på point allerede når spillets epilog ruller i gang med sine krydsreferencer, henvisninger og snørklede forklaringer. Hermed advaret.

Udforsk tid og lejemord
Grundlæggende for hele spilserien er, at man springer i roberne som altid adrætte og cool lejemordere igennem alskens tidsaldre, historiske begivenheder og personligheder.

‘Assassin´s Creed III’ (AC3) bruger modigt nok de første mange timer på et længere sidespring i en skildring af en lang sejltur mod Boston, der kun er opvarmning til spillets egentlige historie: den amerikanske revolution, hvor man som halv-indianeren Connor Kenway udfører missioner i både nybyggelserne Boston og New York samt i den sneklædte vildmark og tilmed bemander roret under storladne søslag.

Variationen er hæsblæsende, og generelt er spilseriens sceneskift til kolonial-tiden langs den amerikanske østkyst i midten af 18. århundrede forfriskende og original.

Historien kan dog være skruphamrende forvirrende, men actionen føles dog altid elementært spændende, mens man udfører en lang række missioner, der oftest involverer snigmord, overvågning eller eskortering af historiske personligheder.

Krigen mod de britiske tropper fylder meget i historien, men det kammer over til ufrivillig komik og “Forest Gump”-agtigt, da man som Connor har tid til at tage første parket i en perlerække af historiske begivenheder, der formede Amerikas historie.

Rid med Revere, red Washington
F.eks. følger man som Connor den amerikanske patriot Paul Revere, der red ind i historiebøgerne da han efter et vildt ridt fik advaret sine landsmænd om de invaderende britiske tropper langs kysten. Men Connor har også tid til at have mere end blot en enkelt finger med i spillet i en række historiske slag langs den amerikanske østkyst og når tilmed også at afværge snigmord på George Washington i forbifarten.

‘Assassin´s Creed III’ er en gigantisk mundfuld, hvor der er månedsvis af spiltid, hvis man vil opdage og udforske det hele. Nok fylder hovedhistorien en del, men man kan også bruge timer på at spille brætspil (inden i spillet), jage vildt i vildmarken eller tage tilfældige missioner hist og her for spændingens skyld. Når spillet først ruller igang - hvilket tager alt for lang tid - så er valgmulighederne utallige.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Styringen skuffer
Nok er den grafikken og skildringen af de ensomt sneklædte ødemarker og travle nybyggede pioner-byer til de knagende drivvåde skibsdæk visuelt medrivende, men underneden lurer samtidig seriøse styringsproblemer, hvor spilseriens alder skinner igennem.

Selvom det nok ser elegant ud at springe rundt mellem hustage eller trækroner som adræt lejemorder, så føles styringen tit som en bøvlet modspiller, som man aldrig rigtig bliver gode venner med. Styringen af kamps er rudimentær og forsimplet, løbesystemet fører tit til fejlspring og pludselig kan knaptryk skifte betydning, når det er mest ubelejligt.

Et dog større problem for indlevelsen ligger i, at spillets ellers så sprudlende virtuelle portrætter af alt fra skibsdæk til østamerikanske pioner-byer emmer af western-kulisser.

Det er afgjort stemningsskabende at se sømændene diskutere på skibsdækket og bælle sig i hegnet, mens soldater eksercerer i byerne og de civile borgere udfører hverdags gøremål. Men når man kun sjældent får lov til at interagere med dem, og ingen tager notits af ens tilstedeværelse, så føler man sig ofte som en turist på slendretur gennem en juleudstilling fyldt med mekaniske nisser.

Eventyr-følelsen er stærk

De indvendinger kan dog ikke spolere selve følelsen af elegance, når man springer rundt i vildmarken for at jage vildt, får udført et særligt listigt angreb eller banker en hel bredside kanonkugler ind i fjendens skibsside under spillets enkle, men veldesignede søslag. Følelsen af episk eventyr og heltemodig historiefortælling er trods alt så gennemtrængende, at man må overgive sig. Og bliver man træt af grundspillet, så er der gode muligheder for at fortsætte spillet online mod andre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

‘Assassin´s Creed III‘ er efterårsguf for action-fans, der mangler spil, som virkelig viser, hvad stuens enorme 55” fladskærm og surround-anlægget kan blæse op. Det er indbegrebet at “storspil” i alle henseender, hvilket samtidig bliver dets eget nemesis, når det af og til snubler i sin styring, historiefortælling og stemning.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden