Alle kender de klassiske vendespil, hvor to kort skal matches udfra korttidshukommelsen. Men hvad nu hvis præcis samme spil får en fast tidsfrist og et stejlt krav om samarbejde? Sådan lyder mekanikken i ‘Ghost Tower’, der handler om at nå at putte et kuld uartige spøgelsesunger i deres sende, inden uret på spillepladen slår tolv. Efter tur vender ungerne brikkerne, og skal nu sammen forsøge at hitte tre ens - men laver de en fejl ved ikke at vende matchende brikker, så tikker uret en streg tættere på tolv, hvor spøgelses-ungerne skal være i deres senge.
Derfor virker ‘Ghost Tower’ på den ene side både trygt og velkendt, men dette twist skaber et helt anderledes samarbejde mellem børnene, hvor de virkelig skal hjælpe hinanden med at huske placeringen på de forskellige spøgelser. Det er overraskende svært at hitte de tre ens, men heldigvis kan man nemt indstille både klokken på pladen og antallet af spøgelsesbørn for at regulere sværhedsgraden, så den passer til børnene. Og selvom spillet er såre enkelt, så er twisten med samarbejde omkring vendespil så solid, at ‘Ghost Tower’ ender som en uhyggelig god genfortolkning af et gammelkendt spil.
