0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rich Pedroncelli/AP
Foto: Rich Pedroncelli/AP

Sportsudøvere ejer nødvendigvis ikke selv deres tatoveringer. Især ikke de genskabes digitalt i f.eks.. 'FIFA'- eller 'NBA'-spil, hvor spilproducenter kan blive sagsøgt af tatovører for krænkelse af ophavsret

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er et helt nyt område for os«: Sportsudøvere ejer ikke deres 'tusser', og det giver videospilproducenter grå hår i hovedet

Spilproducenter kan komme i klemme, hvis de digitalt genskaber tatoveringer på sportsudøvere. For ophavsretten tilfalder nemlig tatovøren eller kunstneren og ikke den person, som er blevet tatoveret.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når han dribler den orangerøde bold hen ad banen, er det er ikke svært at se, at basketballspilleren LeBron James gennem tiden har fået et par tatoveringer. Han har blandt andet sin mors navn, Gloria, på sin højre skulder og et portræt af sin søn LeBron Jr. på underarmen. Men det betyder nødvendigvis ikke, at han ejer tatoveringerne. Eller tatoveringernes motiv.

Det skriver The New York Times.

For det er muligt at registrere illustrationer som varemærke. I hvert fald hvis illustrationen »sidder fast på noget«, lyder det fra United States Copyright Office ifølge The New York Times. Og det inkluderer motiver, som er blevet tatoveret på folk.

Det, som folk måske ikke ved, er, at ophavsretten til motivet tilfalder tatovøren eller kunstneren bag og ikke den person, der er blevet tatoveret.

Som regel er det ikke et problem, og blandt advokater er det underforstået, at tatoverende personer godt må vise deres tusser frem offentligt – både i fjernsynet og på forsiden af diverse aviser og magasiner.

Men når tatoveringerne genskabes digitalt på eksempelvis figurer i et videospil, kan der være tale om krænkelse af ophavsret:

»Videospil er et helt nyt område for os«, sagde Michael A. Kahn, advokat med speciale i ophavsret, til The New York Times.

Digitalt blæk giver udfordringer

Og det kan blive et problem for store spilproducenter som Electronic Arts Inc., der bedst er kendt som blot EA. For de genskaber over 100 tatoveringer i deres sportsspil som f.eks. ’Fifa’ og ’UFC’. Heriblandt et farverigt sleeve på fodboldstjernen Lionel Messi og en gorilla på brystet af MMA-udøveren Conor McGregor.

Faktisk er EA tidligere blevet sagsøgt for coveret på spillet ’NFL Street’, som var en illustration af running backen Ricky Williams, hvor man tydeligt kunne se hans tatoveringer. I 2013 trak tatovøren dog sine anklager tilbage.

Andre amerikanske spilproducenter, bl.a. Take-Two Interactive, er også blevet hevet i retten for brud på ophavsret.

Ifølge The New York Times har flere forskellige spillerunioner og sportsagenter forsøgt at få sportsudøvere til at indgå licensaftaler med tatovører, inden de bliver tatoveret.

Den situation stod tatovøren Gotti Flores i, efter at han havde tatoveret NFL-stjernen Mike Evans. Flores blev nemlig overrasket over, at han skulle give tilladelse til, at tatoveringerne på Evans måtte blive genskabt i spillet ’Madden’:

»Det betød faktisk ikke noget for mig. Det var bare dope, at mine tatoveringer var med«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden