Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sportsudøvere ejer nødvendigvis ikke selv deres tatoveringer. Især ikke de genskabes digitalt i f.eks.. 'FIFA'- eller 'NBA'-spil, hvor spilproducenter kan blive sagsøgt af tatovører for krænkelse af ophavsret
Foto: Rich Pedroncelli/AP

Sportsudøvere ejer nødvendigvis ikke selv deres tatoveringer. Især ikke de genskabes digitalt i f.eks.. 'FIFA'- eller 'NBA'-spil, hvor spilproducenter kan blive sagsøgt af tatovører for krænkelse af ophavsret

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er et helt nyt område for os«: Sportsudøvere ejer ikke deres 'tusser', og det giver videospilproducenter grå hår i hovedet

Spilproducenter kan komme i klemme, hvis de digitalt genskaber tatoveringer på sportsudøvere. For ophavsretten tilfalder nemlig tatovøren eller kunstneren og ikke den person, som er blevet tatoveret.

Spil
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når han dribler den orangerøde bold hen ad banen, er det er ikke svært at se, at basketballspilleren LeBron James gennem tiden har fået et par tatoveringer. Han har blandt andet sin mors navn, Gloria, på sin højre skulder og et portræt af sin søn LeBron Jr. på underarmen. Men det betyder nødvendigvis ikke, at han ejer tatoveringerne. Eller tatoveringernes motiv.

Det skriver The New York Times.

For det er muligt at registrere illustrationer som varemærke. I hvert fald hvis illustrationen »sidder fast på noget«, lyder det fra United States Copyright Office ifølge The New York Times. Og det inkluderer motiver, som er blevet tatoveret på folk.

Det, som folk måske ikke ved, er, at ophavsretten til motivet tilfalder tatovøren eller kunstneren bag og ikke den person, der er blevet tatoveret.

Som regel er det ikke et problem, og blandt advokater er det underforstået, at tatoverende personer godt må vise deres tusser frem offentligt – både i fjernsynet og på forsiden af diverse aviser og magasiner.

Men når tatoveringerne genskabes digitalt på eksempelvis figurer i et videospil, kan der være tale om krænkelse af ophavsret:

»Videospil er et helt nyt område for os«, sagde Michael A. Kahn, advokat med speciale i ophavsret, til The New York Times.

Digitalt blæk giver udfordringer

Og det kan blive et problem for store spilproducenter som Electronic Arts Inc., der bedst er kendt som blot EA. For de genskaber over 100 tatoveringer i deres sportsspil som f.eks. ’Fifa’ og ’UFC’. Heriblandt et farverigt sleeve på fodboldstjernen Lionel Messi og en gorilla på brystet af MMA-udøveren Conor McGregor.

Faktisk er EA tidligere blevet sagsøgt for coveret på spillet ’NFL Street’, som var en illustration af running backen Ricky Williams, hvor man tydeligt kunne se hans tatoveringer. I 2013 trak tatovøren dog sine anklager tilbage.

Andre amerikanske spilproducenter, bl.a. Take-Two Interactive, er også blevet hevet i retten for brud på ophavsret.

Ifølge The New York Times har flere forskellige spillerunioner og sportsagenter forsøgt at få sportsudøvere til at indgå licensaftaler med tatovører, inden de bliver tatoveret.

Den situation stod tatovøren Gotti Flores i, efter at han havde tatoveret NFL-stjernen Mike Evans. Flores blev nemlig overrasket over, at han skulle give tilladelse til, at tatoveringerne på Evans måtte blive genskabt i spillet ’Madden’:

»Det betød faktisk ikke noget for mig. Det var bare dope, at mine tatoveringer var med«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden