Som barn fik jeg en juleaften af min farfars kæreste et vhs-bånd med tegnefilm. Jeg kan ikke huske, præcis hvad det hed, men en ting var sikkert: Det var ikke med den rigtige Snurre Snup, Daffy Duck og Elmer Fjot. Det var derimod en eller anden kopivariant, der sikkert har været billigere.

Jeg så det meget, og jeg husker stadig i dag den følelse, det vhs-bånd gav mig. Følelsen af, at det næsten var lykkedes nogen at genskabe den ægte vare. Næsten at lave lige så ørehængende små musikstykker til at understøtte tegningerne og en næsten lige så gakket komik som den originale.