Så frø, vand planter, avl dyr og læn dig tilbage i sofaen og nyd at se det hele vokse.
Og nå ja, kæmp dig igennem en syndflod af menuer, instruktioner, mellemsekvenser og beskeder, før du for alvor kan slappe af i din personlige dyrehave. ’Viva Piñata’ er Microsofts antitese til deres hektiske actionspil ’Gears of War’, som vi anmeldte i sidste uge, for her er dit vildeste våben en ramponeret skovl og en bulet vandkande. Med dem skal en rodet stump land trylles om til et frodigt paradis for planter og piñata-dyr – mexicanernes svar på vores fastelavnstønder, men formet som f.eks. heste eller æsler og lavet af papmaché påklistret konfetti. Når de første planter er skudt frem af mulden, begynder spillets utallige piñata-dyr at myldre til, hvor din opgave så er at gøre alle tilfredse og få dyrene til at formere sig ved at bygge huse til dem, men også sørge for, at fødekæden går sin gang. Dyrene lever efter de darwinistiske dogmer, hvor orme bliver til fuglefoder og mus til slangesnacks. Hvilket også er den mest hektiske action i ’Viva Piñata’, der har samme langsommelighed og ustressende gameplay som ’Animal Crossing’, men samtidig beholder en god grad af spænding a la ’The Sims’, når ens paradis langsomt får større konfettidyr lokket til. De første par timer nød jeg derfor at se mit lille paradisiske terrarium vokse, se mine dyr formere sig (gennem en dans i øvrigt) og gradvist sætte mit personlige præg på hele haven. Pop-up-kamp Min botaniske meditation blev dog spoleret af et sandt pop-up-helvede af de menuer, beskeder og valgmuligheder, der væltede ned over mig i spillets første par timer, fordi spillet overivrigt beretter om alle sine features. Det gør starten af spillet rodet og upædagogisk, særligt for de yngre børn, da alt er talt og skrevet på engelsk, og de menneskelignende figurer, der hjælper en med at holde haven, er besynderlige – og i visse tilfælde direkte skræmmende. Man kan spille i en slags familiemodus, hvor en forælder spiller med på samme have som barnet, og nok letter det indlæringen, men der er stadigvæk alt for meget information at tage stilling til de første mange timer. Derudover kæmper spillets styring med at gøre gartneriet gnidningsfrit, men lider ultimativt under det faktum, at ’Viva Piñata’ ville fungere bedre og mere overskueligt på en pc styret med en mus. Man trykker sig igennem menu efter menu og ofte med tilhørende loadtider i bonus, og selv om grafikken er tillokkende lækker, er der for mange irritationsmomenter: Hvorfor kan jeg ikke zoome synsvinklen langt nok ud, så jeg får overblik over min have? Hvorfor skal jeg partout klikke mig ind på nyplantede frø for at se, hvad de indeholder? Og hvorfor mistede jeg overblikket over min have allerede efter en times spilleri?
