Muligvis et kendt fænomen: Når Postmand Per, Byggemand Bob eller Gnotterne indtager pc-skærmen, indtager forældrenes øjne ofte en halvlukket position, mens personerne bag så inderligt håber, at førskolepoden selv kan styre spillet.
Men med ‘Astrid Lindgrens eventyrlige verden’ kan der næsten opstå håndgemæng foran skærmen, for sjældent har vi spillet et mere familievenligt og universelt sjovt børnespil. De svenske udviklere Gammafon er heller ikke just uerfarne udi børnespilsgenren. Med tidligere spil som ‘Karlsson på taget’ og det suveræne ‘Alfons Åberg’ er ekspertisen på plads, når Lindgrens verden med Emil fra Lønneberg, Lotte fra Ballademagergade, Madicken, Nils Karlsson-Pusling, Karlsson på taget og selvsagt Pippi Langstrømpe langsomt tegnes frem på skærmen i en skarp børnebogsstil, der er lige dele charmerende, fængende og fantasifuld. Det hele akkompagneret af en velindtalt dansk fortællerstemme smurt ind i hygsom guitarklimpren. På opdagelse i eventyrene Fra et farvestrålende oversigtskort kan man vælge at dykke ned i en af Lindgrens seks børnebogsverdener med hver sine i alt 22 småspil og historie. For eksempel skal man i ‘Karlsson på taget’-verdenen støvsuge, stjæle kødboller og kanelsnegle fra den sure frk. Bock, bowle eller betjene Karlssons suverænt gakkede knaphimstregims, mens man i Pippis univers kan lære at tælle og stave, balancere ting med musen eller flygte fra to altid emsige politibetjente. Nøgleordet her er variation, og alle spillene er udtænkt med stor fornemmelse for figurernes verden. Nok løftes den belærende pegefinger i flere af småspillene, men det sker på en så pædagogisk afslappet facon, at ungerne næsten ikke opdager, at de er ved at lære tal, matematik og retstavning. Eksempelvis staver børnene sig sammen med Pippi og et kuld skoleunger troligt frem til ’gulerod’ eller ’ringeklokke’ på tastaturet eller med klik på skærmen, men samtidig skriver Pippi et helt andet vrøvleord med de samme bogstaver, et anagram, neden under staveordet; ’gulerod’ bliver således til ’rodugle’ (en ugle, der roder forfærdeligt) og ’ringeklokke’ til ’klokkegnier’ (en, der ikke er meget for at ringe med klokkerne uden for kirketid). Dermed bliver lærerens pegefinger næsten usynlig, for når børnene har luret finten, finder de det mavesmertende morsomt med Pippis vrøvleord. Og med et grin på læben har de samtidig faktisk lært at stave. Et årets børnespil Spillets grafik er sat i en farverig, udtryksfuld tegneseriestil, der lægger sig loyalt op ad Astrid Lindgrens illustratorer, så alle, der har læst en Lindgrenbog, vil føle sig hjemme fra første klik. Tilsvarende er der gjort et hørbart stort stykke arbejde ud af de danske stemmer i spillet, der er velindtalt over al forventning: Et held, da der er meget snak i spillet, men heldigvis kan de mere utålmodige unger klikke sig hurtigt forbi sludderen og frem til de egentlige spil. Desværre er ikke alle spil lige holdbare og stadig sjove efter de første par gennemspilninger, men da variationen er stor verdenerne imellem, finder ungerne med sikkerhed et par favoritter. Nok kan man savne spiludgaver af Lindgrens klassikere som ‘Brødrene Løvehjerte’, ‘Ronja Røverdatter’ eller ‘Børnene fra Bulderby’, men det kan vi håbe, Gammafon gemmer til 2’eren. Indtil da er ‘Astrid Lindgrens eventyrlige verden’ et eksemplarisk børnespil designet med en afsmittende stor både kærlighed og graciøs loyalitet over for såvel Lindgren og spilmediet som den krævende målgruppe, førskolebørnene er. Står Lindgren blandt favoritterne på godnatbogshylden, bør dette spil stå på spilhylden.
