Mere stålblankt og maskinelt metallisk end i ’Supreme Commander’ bliver det næppe: Overalt på de golde rødlige og grålige krigsmarker stiger sort røg op i luften. Her en udraderet base, der en udbombet robot, alle vegne morternedslag og lyden af larvefødder. Det er nutidens teknologi på steroider og tilpas grumt visualiseret. Men ’Supreme Commander’s beretning om tre fraktioner, den fredssøgende United Earth Federation, gruppen af cyborglignende Cybran og de okkulte Aeon, er slidt og præget af dødssyge dommedagsprofetier. I stedet er det i udnyttelsen af strategispillets klassiske træk, at ’Supreme Commander’ lyser op. Spillet er i bund og grund en gennemgribende optimering, en creme de la creme-udnyttelse af genrens ABC. Der er sjældent mere end 50-100 enheder i hver kamp, men hvilke enheder! Balancen mellem dem er sublimt vægtet, for hver strategi har sin modstrategi, der igen har sin modgift. Et øjeblik bliver dit dusin af ubevogtede kampvogne sønderbombet af fjendens fly, for at de i det næste øjeblik vover sig for tæt på dit mobile antiluftskyts og dratter ned fra himlen som klaskede fluer. Et rigtigt stort slag i ’Supreme Commander’ tælles ikke i minutter, men i timer. I forhold til andre strategispil som for eksempel spillets nok største konkurrent, ’Command & Conquer’-serien, er der få store nyheder, men til gengæld en række små. Alle mindre tilføjelser, som man spørger sig selv om, hvorfor ingen har tænkt på før. For eksempel er det nu slut med at undre sig over, hvornår ens armada af krigsskibe når frem til fjendtligt farvand. Hold shift-tasten nede, og transporttiden bliver oplyst. Slut er det også med statiske landområder i enkeltspillerkampagnens baner: I hver af kampagnens missioner begynder man på et lille kort, der dynamisk udvides i takt med, at man får nye informationer, mål og teknologier. ’Supreme Commander’ er skræmmende stort, men er gjort så imponerende overskueligt i alle led. Det samlede indtryk er overvældende positivt. Ambitionerne er dels for lave, dels for traditionelle til et mesterværk, men håndværket er for godt til, at strateginydere bør melde pas. Især i flerspillerdelen over internettet. ’Supreme Commander’ er herlig og hektisk strategi.