Man kan dårligt undgå at have ’Danger Zone’ kørende for fuld udblæsning på den mentale mp3-afspiller, når man spiller ’Ace Combat 6’.
Ingen tvivl om at hele ’Ace Combat’-serien skylder film som ’Top Gun’ meget, og når spillets handling så også er hensat til en tid før Murens fald, så er retrofølelsen total. Der er dog intet retro over spillets fremtoning. Hvad enten du flyver højt over landskabet, der er baseret på satellitfotos, eller gemmer dig lige over trætoppene, så er den fornemt tillempede realisme i top. Lyden er et sublimt miks af maskinkanonernes BRRRAATTT, eksplosioner og radiokratteri mellem tropper på jorden, andre fly og dine altseende guides placeret i radarflyet højt over slagmarken. Spillets historie er også et miks, men ikke af ingredienser af samme høje standard. Der bliver gravet så dybt i skuffen med klicheer og dårlig synkroniseret dialog, at det hele får et skær af postuleret patos. Historien om krigen mellem to fiktive lande, der pinagtigt tydeligt er malet over Rusland og USA, rører aldrig ved følelserne, men historien er heldigvis hurtig glemt, når man forlader persongalleriet på jorden til fordel for kernen: drabelige dogfights i skyerne. Hvor den grafiske og lydmæssige realisme er i højsædet, så går den fløjten i selve spillets design. Begge nationer bruger et sammensurium af russiske, amerikanske og europæiske fly, og selv om man får adgang til bedre fly i løbet af spillet, så er ingen de andre teknisk overlegne. Faktisk er alle fly tilsyneladende udstyret med urealistisk effektive multimissilsystemer og ammunition nok til at udkæmpe Tredje Verdenskrig solo. ’Ace Combat 6’ leverer nøgternt, hvad det lover: tiptop ’Top Gun’-luftkampe, hvor fokus er på action og overraskelse over realisme og interessant historiefortælling. Hvilket vel skubber spillet belejligt tæt på sit filmiske forbillede.
