Barnyard’ er et overraskende morsomt spil. Overraskende, fordi udgangspunktet i mine øjne er temmelig lavt: Det bygger på den forudsætning, at man synes, at det er sjovt, hvis køerne på en bondegård opfører sig værre end menneskene. For vi ved jo alle sammen, at bønder altid laver sådan rigtig ’Jackass’-dumme ting, ikke? Og overraskende, fordi filmen, spillet er bygget op over, skulle være usædvanlig plat og tilmed ringe animeret. Kort sagt var forventningerne helt i bund, da jeg lagde spillet i konsollen, men efter et par meget langsomme og trættende første missioner, der bekræftede mine bange anelser, begyndte spillet at åbne sig. Det viste sig, at ’Barnyard’ er pastoraludgaven af storbygangsterspilserien ’Grand Theft Auto’. Man er den nye ko, der er kommet til gården og skal lære alle dyrene at kende, sprøjte med mælk og gå ærinder. I stedet for at pløkke sagesløse småforbrydere og tilfældigt forbipasserende generer man andre dyr ved at skvætte med mælk – i ’Barnyard’-spillets verden betyder det ikke noget, om man har valgt at være en han eller en hun, begge køn er udstyret med et dinglende yver. Det bliver sjovere, når man bliver udstyret med en cykel, og man får åbnet de omkringliggende områder. Dybest set er spillet missionsbåret og består af en masse små minispil. Desværre er loadetiderne meget lange, man skal klikke igennem en hel del kedsommelige engelske dialogtekster, og de fleste af minispillene er variationer over gamle kendinge. Sværhedsgraden varierer kraftigt, men som regel er det et nemt spil, man kan have en vis fornøjelse med. Moralen er tvivlsom, men det er dog et ublodigt alternativ til GTA-spillene.