Virtua Fighter’-serien er en af de største kombattanter, når talen falder på virtuelle tæskehold.
I ved, den slags spil, hvor utrænede plejer at sidde og hamre panisk og fuldstændig vilkårligt på alle knapperne i håb om, at figurerne på skærmen på mirakuløs vis pludselig udfører imponerende slagserier i rap. De garvede derimod nedlægger modstanderen med få og veltimede knaptryk. Femte udgave af ’Virtua Fighter’ er selvfølgelig blændende smuk i den svimlende høje opløsning på PlayStation 3, men har ikke meget at byde på i forhold til den snart fem år gamle forgænger. Der er nu plads til 17 slagsbrødre, hvoraf 2 er nye bekendtskaber, et væld af idylliske kamparenaer og et varieret og kompliceret kampsystem med masser af flot kropsakrobatik, man får ømme led bare af at se på. Problemet er blot, at den ekstremt høje detaljegrad får de middelmådige animationer i ’Virtua Fighter 5’ til at springe i øjnene. I modsætning til de to rivaliserende giganter blandt kampspil, ’Tekken’- og ’Dead or Alive’-serien, svæver de kæmpende her underlige 10-15 centimeter over kanvassen, og kontakten mellem kæbe og knytnæve ser ikke helt så naturtro ud. Det er lidt som at se en dårlig dansk actionfilm, hvor stuntmændene ikke helt formår at time bevægelserne. Det samt den manglende onlinedel slår skår i glæden over et ellers omfattende og smukt realiseret kampspil. Så det er stadig et religionsspørgsmål, om man er til ’Virtua Fighter’, ’Tekken’ eller ’Dead or Alive’.
