Efter fem solide afsnit og nogle af de sjoveste øjeblikke i adventuregenrens historie er tiden kommet til en foreløbig afsked med den godmodige detektivhund Sam og hans psykotiske kaninmakker Max. Sæsonafslutningen på den episodiske komediespilserie er også afklaringen på den overordnede handlingstråd, der har dannet baggrund for alle seriens øvrige intriger. I et øjebliks klarsyn – eller muligvis vanvid – indser Sam pludselig, at det må være farveguruen Hugh Bliss, der står bag de mange tilfælde af hypnose, som har plaget byen. Og næppe er tanken tænkt til ende, før Sam og Max er på vej mod Månen og Bliss’ psykedeliske månebase i deres smadderkasse af en politibil. Gensyn med de gale Ligesom de tidligere afsnit kan man sagtens spille sjette afsnit, ’Bright Side of the Moon’, uden at have fulgt med i serien. Men så går man dog glip af gensynets glæde, for Månen vrimler med figurer fra tidligere episoder, som alle har ladet sig forføre af Bliss’ sekt. Vi møder således både Abraham Lincolns hoved, der har kærlighedskvaler, og terapigruppen for forældede computere, som udfordrer detektiverne til at prøve deres nye superintelligente videospil. Her er et væld af sjove ideer, for eksempel får man lov til at lege med sektens talismaner, der lader én bøje skeer med tankens kraft, eller får folk til at kaste op på kommando – hvilket viser sig mere brugbart, end det lyder. Men det store antal bipersoner trækker desværre tempoet lidt ned, fordi man skal rundt og hjælpe dem alle, inden man får adgang til Hugh Bliss’ allerhelligste. Så kommer der til gengæld andre boller på suppen. Især når hans ondsindede plan sættes i værk, og Max gennemgår en meget bogstavelig personlighedsspaltning, der er tæt på at være seriens morsomste situation, ikke mindst takket været det fremragende stemmeskuespil. Deja-vu med god grund Med en velafsluttet første sæson er ’Sam & Max’ det første rigtigt overbevisende eksempel på det episodiske spilformat. I modsætning til ’SiN Episodes’, som blev skrottet efter det første af ni planlagte afsnit, og ’Half-Life 2: Episode Two’, der er udskudt et år, har ’Sam & Max’-folkene flot overholdt alle deadlines og leveret et nyt afsnit hver måned. En af årsagerne er måske, at udviklerne har forstået begrænsningens kunst. Hvert afsnit kan snildt gennemføres på en enkelt aften, men sammenligner man stykprisen på 50 kroner med en biograftur, giver de god valuta for pengene. Indledningsvis var der klager over, at detektivernes nabolag og dets indbyggere blev genanvendt i hvert afsnit. Men som serien skred frem, stod det klart, at gentagelsen ikke blot var en måde at spare ressourcer på, men også et effektivt komisk virkemiddel, som vi kender fra tv-komedieserier som ’The Simpsons’. Det var bare ikke set i et spil før. Man glæder sig vitterligt til at se, hvem købmanden Bosco udgiver sig for at være denne gang, eller hvilket nyt job ekstatovøren Sybil har fundet. Og cyberspaceverdenen i femte afsnit havde næppe haft samme effekt, hvis det ikke var seriens vante kulisser, der blev vendt på hovedet. Når enden er god Både hver for sig og som helhed er de seks ’Sam & Max’-afsnit blandt de mest charmerende og bedst designede adventurespil i nyere tid. Den verbale komik er på et niveau, vi ikke har set siden 1990’ernes ’Monkey Island’-spil med replikskifter så absurde, at man til tider føler sig hensat til en Marx Brothers-film. Og ved at prioritere interaktive dialoger over de tit uigennemskuelige gåder med underlige objekter, der ellers har plaget genren, giver man spilleren lov til at klikke sig vej gennem de sjove replikker og selv levere punchlinen. Det er også flot lykkedes at ramme et bredt publikum med simpel peg og klik-styring, og sværhedsgraden er vægtet, så ingen bliver frustreret trods de somme tider virkelig syrede løsninger. Man mærker også, at der blev lyttet til feedbacken fra fans undervejs i serien med mere udfordring til garvede spillere og flere ledetråde til de mindre erfarne. ’Sam & Max’ har i den grad været et frisk pust for adventuregenren, og selv om sæsonafslutningen blegner i forhold til episode 4 og 5, er ’Bright Side of the Moon’ et punktum, der efterlader spilleren med et bredt smil på læben. Og dermed er spilseriens fornemste mission fuldført.