Siden det første ’The Sims’ kom på gaden i 2000, har et væld af udvidelsespakker tilføjet nye dimser og områder til det voksende virtuelle legehus. I dag er vi næsten druknet i kæledyr, blinkende dansegulve og balkjoler, for slet ikke at tale om det væld af natklubber, shoppingcentre og parker man efterhånden stresser over muligheden for at besøge. Nyeste kapitel i ’The Sims’ er med det enkeltstående spil ’Life Stories’ gået i en anden retning og snævrer i stedet mulighederne ind ved at lægge en fast historie ned over det kendte univers: Man følger en enkelt sims jagt på kærlighed og karrierespring. Selv om ’Sims’-universet er kendt og elsket netop for at være grænseløst og gigantisk, gør det tvungne fokus på én hovedpersons romantiske lyster og jobdrømme spiloplevelsen langt mere fokuseret og overkommelig – især hvis man ikke orker at afsætte flere timer om dagen til at pusle rundt i sin ’Sims’-verden. Der er stadig masser af mulighed for, at man kan tøffe rundt og gøre, hvad der passer én, men man skubbes blidt og diskret den rette vej gennem historien ved at følge de skiftende ’mål’ og ’behov’, som snurrer frem i simmens behovsbarometer og stjæler ens tid som en enarmet tyveknægt. Spillets første hovedperson er den unge kvinde Riley, der lige har mistet sit job i Sim City og derfor flytter hjem til sin tante i forstæderne for at komme på benene igen. Ud over et stærkt behov for at finde et arbejde og tjene penge tænker Riley ikke på stort andet end at score, hvilket hun da også gør i stor stil, så snart lejligheden byder sig. Stemningen er rendyrket romantisk komedie, komplet med indledende guitar-riff som en jingle til en typisk amerikansk feelgood-tv-serie om romantiske forviklinger på college. Og selv om man tages lovligt meget i hånden af hjælpsomme tankebobler, der konstant fortæller én, hvad Riley har lyst til at foretage sig med sine fyre, er det stadig en sjov udfordring at time alle sine romantiske bedrifter rigtigt. I tøseslagsmål Detaljegraden i ’Sims’-universet er som altid imponerende, og simmerne mestrer skulende jalousi-blikke og forlegne samtalepauser så følsomt, at man bliver helt grebet af sine scoremissioner. Jeg var fanget fra det øjeblik, hvor jeg for første gang inviterede den mørkhårede steg Mickey på besøg i privaten, mens den irriterende tøs Agora med et provokerende pagehår klistrede sig på som uønsket vedhæng og prøvede at mænge sig ind i vores kælne dartspil. Det udviklede sig til et regulært tøseslagsmål i køkkenet, og nu venter jeg kun på, at hun kommer tilbage og hævner sig på en lumsk og intrigant måde. ’Life Stories’ er i øvrigt designet i et ’laptop-venligt’ format, hvilket betyder, at man kan have andre programmer, såsom Messenger og mailprogram kørende på computeren samtidig, så man ikke behøver at slippe sit virkelige liv undervejs. En ganske relevant detalje i et spil, der i den grad går ud på at pleje sit sociale netværk og holde kontakten til de øvrige simmere varm.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























