I spillet ’The Golden Compass’ er den gode filmatisering af den første bog i Philip Pullmans ’His Dark Materials’-trilogi blevet gjort til et dybt skizofrent spil til Nintendo DS.

I stedet for et o.k. spil udvikler det sig til tre dårlige: et gabende lineært platformspil, et frustrerende ensformigt snigespil og et yderst primitivt kampspil. For det meste hopper og lister man rundt som hovedpersonen Lyra. En gang imellem skal man tæve ulve og samiske krigere som panserbjørnen Iorek, og så er der – som spillets eneste gode idé – gåder, der kun kan løses ved at vælge den rigtige af dæmonen Pans fire dyreformer. Her er optræk til originalitet, men alle gåderne har kun en løsning, og spillet er så lineært, at man nærmest skubbes fremad. ’The Golden Compass’ er for nemt og ensformigt, og de børn, der måske ville værdsætte det simple, må stå af, fordi historien fortælles på engelsk. Den trykfølsomme skærm udnyttes stort set ikke, og spillet bruger kun de to skærme, hvis Pan og Lyra er adskilt. Og når det sker, får det den i forvejen svage grafik til at hakke som et lysbilledshow. ’The Golden Compass’ til Wii er en anelse bedre end versionen til Nintendo DS, men igen bærer spillet præg af at være et venstrehåndsarbejde. Når Lyra skal balancere – og det skal hun frustrerende ofte – udnytter spillet fint Wiis bevægelsesfølsomme controller. Ellers kunne spillet lige så godt være beregnet til en hvilken som helst anden spilkonsol. Spillet er til tider så enkelt, at det blot kræver et tastetryk at komme videre, og skulle man være i tvivl om hvilken, så viser spillet den rigtige på skærmen. Andre gange, for eksempel hvis Lyra bliver fanget, skal man igennem et huskespil, hvor man skal trykke på knapperne i en bestemt rækkefølge. Det frustrerer, hvor det burde udfordre. Bortset fra dette irriterende huskespil er sværhedsgraden mest for børn – og desværre fortælles historien igen på skrift og udelukkende på engelsk.