Ideen fejler intet: at udskifte store stadioner med smudsige gyder og gøre den amerikanske fodbold bevidst urealistisk. ’NFL’ gjort til ’NFL Street’ med flere eksperimenter og færre faste regler. Ideen holder. I hvert fald første og til nød anden gang. Men tredje gang går den ikke. Tre år efter ’NFL Street’ er det tid til ’NFL Street 3’, og desværre er det ikke muligt – hverken i de grå-brune klumper, der skulle forestille de 100-120 kg tunge spillere, eller i det miskmask af kaste-, løbe- og specialspil, der udgør de taktiske variationer – at skimte de tre års udvikling. Det eneste iøjnefaldende nye er en udvidet karrieredel, hvor man rejser tværs over USA og udfordrer virkelighedens NFL-stjerner såsom Michael Vick, Peyton Manning og Brian Urlacher til gadebold. Alle stjernerne er der, og ligeså er en bred vifte af spilformer, som f.eks. ’Time Attack’, hvor man skal nå at optjene et bestemt antal point eller stilpoint under tidspres eller ’Play Elimination’, hvor fokus opfindsomt er på forsvar frem for angreb, idet man kun vinder ved at stoppe modstanderen i at erobre meter. Fine, små variationer, men desværre også alt for sjældne. De fleste kampe er traditionelle ’NFL Street’-kampe med syv-mod-syv mand og først til 40 point, hvor man belønnes med bonusser for stilrene bevægelser og rå gadeattitude. Præcis ligesom i de to forgængere. Med præcis de samme børnesygdomme: Den kunstige intelligens svinger mellem i en kamp at blive ydmyget 36-3 og i den næste med sin opfindsomhed og fejlfrie defensiv at være uovervindelig. Derudover er flere taktikker og plays i ens taktikbog decideret ubrugelige, og spillerne reagerer ofte alt for langsomt på ens klik. Ganske problematisk i et spil med mere fart på end en fattig studerende til januarudsalg i Ikea. ’NFL Street 3’ er vurderet ene et acceptabelt sport-actionspil, men set i lyset af sine forgængere er det skuffende. Der er simpelthen ikke sket nok med serien, så hvis man foretrækker en rå udgave af amerikansk fodbold, så kig hellere efter en af forgængerne på tilbudshylderne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























