Mareridtet man ikke ønsker at vågne fra

Den dystre spilverden i 'Condemned 2' er ofte tæt på totalt  mørkelagt. Det føles som én lang gåtur hjem igennem underbelyste parker og dystre sidegader med paranoia i blodet og mareridt på nethinden.
Den dystre spilverden i 'Condemned 2' er ofte tæt på totalt mørkelagt. Det føles som én lang gåtur hjem igennem underbelyste parker og dystre sidegader med paranoia i blodet og mareridt på nethinden.
Lyt til artiklen

Benene vil bare ikke gå længere. Måske fordi de ved, hvad der venter.

De ved også, at eneste vej tilbage er frem – gennem mørket. Skridt for skridt fortsætter de – og fortsætter man – i ’Condemned 2’, længere ned gennem kaninhullet. Ikke et kaninhul i den eventyrlige Carrollske forstand, men som i en morbid mareridtsagtig Clive Barker møder Lovecraft-version.

Ingen skøre hattemagere
Her venter ingen skøre hattemagere eller hvide kaniner. I hvert fald ingen med hoved, hals og lemmer i behold.

For at forstå gysergenren er det nødvendigt at forstå, hvordan værkerne på én gang tiltrækker og frastøder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her