Glasnost og perestrojka, Murens og den stolte sovjetrepubliks fald. Optøningen af den kolde krig, men hvad nu, hvis det aldrig var sket? En tredje verdenskrig? ’World in Conflict’, der er udviklet af svenske Massive Entertainment og forfattet af den amerikanske koldkrigsekspert og forfatter Larry Bonds, rejser netop dette spørgsmål – og besvarer det tilmed intelligent. En medrivende kontrafaktisk fortælling, hvor man forsøger at forsvare vesterlændingene mod den sultne sovjetiske bjørn. Her er ingen hovedperson, ingen kvalmende patos og ingen påtvunget etos, blot en serie af stillbilleder og filmsekvenser, der tilsammen tegner billedet af en fiktiv tredje verdenskrig. En interessant alternativ historieskrivning. Gentagelse og variation De fleste af spillets 14 missioner – hvor man udelukkende styrer de allierede – foregår ved, at man i starten bruger tildelte 5.000-10.000 point til at opruste, for eksempel tre kampvogne, to artilleribataljoner, to hold marinesoldater og en angrebshelikopter, og samtidig får sit mål beskrevet. Derpå er man i gang. Ingen baseopbygning eller ressourceindsamling – kun krig. Og den starter lige på og hårdt, for Seattle er under angreb. Senere er man i Pine Valley, dernæst det sydligste Frankrig og til sidst tilbage i Seattle til det afgørende slag om verdensfreden. Der er en fornem variation missionerne imellem, men også en klar rød tråd: ’World in Conflict’ handler om positioner. Fremrykning og befæstning, fremrykning og befæstning. Beordr et bombardement imod fjendens udpost, flankér de sidste tanks, erobr positionen og vent på forstærkninger. Igen og igen. At det vedbliver at være både underholdende og udfordrende skyldes dels en god balance, hvor alle tropper har deres banemænd, så ethvert taktisk træk har et modtræk, dels en tilpas høj sværhedsgrad, hvor det for hver mission bliver mærkbart sværere. Poleret videreudvikling Der er kun to anker: Det er for lineært ensrettet, og det forsøger ikke meget nyt. Førstnævnte betyder, at fjenderne er forudprogrammerede i en sådan grad, at de i en given mission altid udfører ordrerne A, B og C i rækkefølge, og at de 14 missioner derfor kun er rigtig sjove, første gang man spiller dem. Sidstnævnte gør – groft sagt – at ’World in Conflict’ føles meget som det åbenlyse forbillede, ’Company of Heroes’. Men der er vel værre ting end at ligne sidste års bedste strategispil eller snarere en poleret videreudvikling? For det er præcis, hvad ’World in Conflict’ er. Med store eksplosioner, hvor metal, glas og olie flyver i alle retninger, og intense ildkampe, hvor kuglerne flyver om ørerne, en visuel finpolering. Og med den nye multiplayervariant Team Deathmatch, hvor man hold mod hold kæmper om strategiske positioner, en videreudvikling. Mere detaljeret, realistisk og omfattende end ’Company of Heroes’, og for fans af hektiske actionmættede strategispil: Umulig at komme udenom.