Første gang det sker, går der et sus gennem rummet:
Et kort bliver lagt ned på bordet, og på magisk vis bliver et monster vakt til live og går til angreb – inde i spillet på tv-skærmen. For ’Eye of Judgment’ er langtfra noget almindeligt brætspil-spil. Faktisk minder det meget om spillet ’Magic the Gathering’, der – efter Pokémon – er verdens mest populære byttekortspil, her blot i en højteknologisk udgave, hvor kampen raser både på bordet og på fjernsynsskærmen. Ideen er, at et kamera filmer spillebrættet, og spillet kan så genkende mønstre på kortene, når de bliver lagt på brættet. Hvert mønster svarer til et monster, så på den vis blandes virtualitet og virkelighed. At komme i gang er dog ikke nemt: Først skal man samle stativet til det medfølgende webkamera, folde stofdugen med spillets ni kvadratiske felter ud og bruge et kvarters tid på at hente lamper, så der er tilstrækkeligt lys, til at kameraet kan se de 30 medfølgende spillekort, når de lægges på bordet. Men når alt spiller, og man på skift fremmaner monstre og kaster besværgelser i forsøg på at dominere fem ud af feltets ni felter, er det fortryllende morsomt. Man spiller to mod hinanden og har tur på skift. Fra spillets start er spilledugens tre gange tre felter tomme, og spillerne har hver 5 tilfældige kort på hånden, trukket blandt de 30. Målet er enkelt: Fem felter på brættet skal erobres og indtages af monstre, der bliver fremmanet ved at lægge et kort på et felt. Men disse monstre kan slås væk ved at blive angrebet af modstanderen, der kan fremmane monstre på de andre felter og angribe derfra. Alsidigheden er dog stor. I en runde kan der være mangel på mana – spillets valuta – så der ikke er råd til at aktivere de kort, man har på hånden. Da kan man i stedet angribe med de monstre, man har på brættet, såfremt de befinder sig tæt nok på modstanderens og er stærke nok til at matche målets styrkeforhold. Kampen bølger frem og tilbage, og ofte er kirkegården ved spillets afslutning fyldt med ofrene fra de drabelige dueller. Således holder ’Eye of Judgment’ fanen højt selv efter gentagne spil over flere uger, for det geniale er, at man modsat andre brætspil ikke behøver at sidde i samme stue for at spille. Og på imponerende vis betyder det ikke en radikalt stor forskel i oplevelsen, da man kan stadig sludre sammen via webkameraets indbyggede mikrofon, og spillet er hurtigt til at registrere kortene og animere de spektakulære kampe på skærmen via internettet. Ulemperne er, at spillet hurtigt kan vise sig at være en dyr fornøjelse med 700 kroner for selve spillet og kameraet plus de ekstra investeringer i nye spillekort, hvis man vil udvide sit arsenal. Begynder man først på det, byder ’Eye of Judgment’ på en uendelig, taktisk dybde. Ja, det er primært et spil for de begejstrede nørder, der elsker taktiske brætspil og at rode med teknik, men til dem er dette underholdning i topklasse.
