Rolig! Træk vejret dybt, i store og rolige åndedrag. Det er trods alt kun et spil - det er heldigvis ikke dig, der står ansigt til ansigt med de rædsler, der udspiller sig foran dig. Staklens navn er Jack Walters, og du skal blot sørge for at lede ham rundt i den mystiske by Innsmouth, hvor han søger efter en forsvunden person og samtidig prøver at finde ud af, hvad fortiden gemmer af fortællinger om byens nedlagte sindssygehospital. Jack har selv været forbi den lukkede afdeling og lider nu af hukommelsestab. Det forstår man godt, efter man med udspilede øjne og bævende underlæbe har siddet med 'Call of Cthulhu' i et par timer. Her gennemlever man i førstepersonsperspektiv rædslerne fra horrorforfatteren H.P. Lovecrafts mørke og overnaturlige noveller, især 'The Shadow Over Innsmouth' og 'The Shadow Out of Time'. Det første, man bemærker ved 'Dark Corners of the Earth', er dets tæppetykke atmosfære. Grafikken er grovkornet, omgivelserne er sparsomt oplyst, og Jack er konstant på randen af et nervøst sammenbrud. Det mærker man som spiller takket være lydsiden, hvor Jacks åndedræt bliver gradvist mere panisk, men også visuelt, når hele skærmen bliver sløret og forvrænget, når rædslerne udspiller sig foran ham. Rent instinktivt får man lyst til at flygte, og det er også det eneste middel, der hjælper Jack til at genvinde fatningen. Hvornår man skal flygte, er derimod en helt anden sag. For at sikre den størst mulige indlevelse har udviklerne skåret brugerfladen på skærmen væk, så der er ikke nogen energimåler til at give et fingerpeg om, hvornår man bør tage benene på nakken og finde plastre og bandager frem. Ganske som i virkeligheden heler sårene nemlig ikke sig selv, og sværhedsgraden i 'Call of Cthulhu' er sat så højt, at man selv med den største kløgt vil løbe ind i situationer, hvor man kryber langs panelerne, mens man beder om, at man ikke støder på flere Jack-ædende monstre. Kamp bliver først en mulighed senere i spillet, for der går lang tid i 'Call of Cthulhu', før Jack overhovedet finder et våben. Spillets første halvdel er også den bedste, for her går man på opdagelse og sniger sig rundt og nyder den tætte Lovecraft-stemning, som ikke er set bedre siden spilklassikeren 'Alone in the Dark'. Efter vores nervøse privatdetektiv har fået en pistol mellem hænderne, ryger stressfaktoren også i vejret, og spillets sidste halvdel trækker desværre ned i helhedsindtrykket - især fordi det er utilgivende over for den eventyrlystne med aftrækkerkløe. For fans af Lovecrafts noveller og rollespillet af samme navn vil 'Call of Cthulhu' være som at komme hjem efter en lang rejse. Men også spilinteresserede, der elsker gys og ikke på forhånd kender forfatterens værker, vil hurtigt blive suget ind i et af de mest skrækindjagende spiludgivelser i det nye årtusind. Det kunne godt være en anelse kønnere at se på, men det faktum afholdt ikke Lars von Triers kornede tv-serie 'Riget' fra at sætte en skræk i livet på folk - og det samme er tilfældet her. lordagsliv@pol.dk