Tv-serien og magasinet 'Winx Club' er en temmelig ringe 'Harry Potter'-klon: Fem teenage-feer med dådyrøjne og sans for mode går på en kostskole for feer i en magisk dimension, hvor der også findes onde hekse på en konkurrerende skole. Universet er ubærligt dårlig tegnet i en let udflydende organisk flower power-stil og aldeles åndløst farvelagt med gennemgående småpigefarver som gul, lyserød og lilla. Hvis man overhovedet vil finde et feminint alternativ til 'Harry Potter' i rækken af underholdningsprodukter, så er de magiske teenagepiger i det anderledes gennemarbejdede Disney-produkt 'Witch' så klart at foretrække. Mine forventninger til spiludgaven af 'Winx Club' var således helt i bund - men jeg blev positivt overrasket. For hvad konceptet mangler i opfindsomhed og spændende miljøer, har det i ligefrem spilbarhed. Der er absolut intet nyt i gameplayet med den sædvanlige blanding af lidt platform, lidt action og lidt gådeløsning, men det kører lydefrit og er tilpas varieret. Man spiller feen Bloom, der ligesom Supermand er vokset op på Jorden hos venlige plejeforældre, men i virkeligheden kommer fra en anden planet og bærer de stærkeste kræfter i sit indre. Som alle teenagere skal hun bare lære at tro på sig selv - og have nogle seje veninder, noget lækkert tøj og i øvrigt være den bedste, så kan hun redde hele den magiske dimension og få den høje lyse prins fra drengeskolen. Så Bloom løber rundt og sender lysbomber mod monstre, samler juveler og afslutter hvert kapitel med at kæmpe mod en boss, der kræver lidt ekstra omtanke. Actiondelen er det bedste, og det går ikke for stærkt, så piger fra 7 år kan nemt være med. Men al snak - og den er der en del af i lange animerede sekvenser - foregår på engelsk. Så det kræver en voksen at oversætte og fortælle barnet, hvad der sker. Spillet er hurtigt overstået, men min 8-årige datter syntes, det var herligt, mens det stod på. Bagefter var hendes begejstring til at overse. På plussiden tæller, at konceptet er kendt fra tv, og at Bloom undervejs samler genstande, der kan veksles til nye seje eller fjollede outfits. På minussiden tæller ujævn animation, at Bloom faktisk er alene i næsten alle spilsekvenser, og at man ikke kan skifte til de andre figurer. Så meget for magiske venskaber. karsten.ifversen@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
»Han er virkelig intelligent og en meget snu politisk aktør«, og han kan blive et kæmpe problem for Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview