Kun til hyggestunder

Tiden i hyggespillet  Animal Crossing  går med at udsmykke sin hoved8person og generelt lave ingen8ting. Særdeles afstressende, men kræver også sin spiller og en god portion tid, før konceptet fænger.
Tiden i hyggespillet Animal Crossing går med at udsmykke sin hoved8person og generelt lave ingen8ting. Særdeles afstressende, men kræver også sin spiller og en god portion tid, før konceptet fænger.
Lyt til artiklen

Jeg har fisket, plantet blomster og glanet på stjerner. Sådan faktisk slappet af. Uden biljagter, skyderi eller hop på platforme, ja faktisk uden alt det, der normalt er faste ingredienser i et computerspil. Simpelthen fordi 'Animal Crossing: Wild World' er en antitese til alle andre computerspil. Det lander nemlig i kategorien 'hyggespil': ingen tidsfrister, stressende mål eller ting, der skal gøres. Her er kun de grænser, du selv opstiller. Ideen er, at du er nytilflytter i dit eget Utopia af en fredelig landsby, befolket af nysselige vaskebjørne og rare bamser, og hvad du bruger din tid på, er op til dig selv. Byen har f.eks. et museum og postkontor og masser af muligheder for at kigge stjerner eller fange fisk og insekter. Du kan også udbygge dit hus, designe tøj eller sludre - desværre kun på engelsk - med indbyggerne. Tænk 'The Sims' på landet udsat for tegneseriegrafik, men uden at du skal rende på toilettet konstant. Finten er også, at mens du ikke spiller, ændrer byen, årstiden og indbyggerne sig, så hver gang du igen gæster byen, er der sket noget nyt. Kender man andre med 'Animal Crossing'-byer til Nintendo DS, kan man via internettet besøge hinandens byer, men det er nu igen mere sporadisk hyggeligt end et egentlig spil. Tidligere har 'Animal Crossing' gæstet GameBoy- og GameCube-konsollerne og meget lidt har desværre ændret sig i 'Wild World'. Mulighederne er blevet lidt mindre, grafik og lyd skåret ned, men værst af alt er der stadig skrigende mangel på vejledning til nye spillere. For blottet for sikkerhedslinjer som missioner, start, midte og afslutning er de fleste i starten af spillet fortabt til kedsommelighed. Hovedpinen er, at det tager benarbejde og loyalitet at opdage glæderne i de små hyggestunder i 'Animal Crossing'. Dem med sitrende actionfingre står af allerede i startmenuen, men det samme vil dem med nysgerrige miner også gøre i den akutte mangel på pædagogisk førstehjælp. En skam, for 'Wild World' gemmer på potentialet til at give de mest banale, men samtidig nærværende dybe spiloplevelser, du nogensinde har fået. thomas.vigild@pol.dk

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her