Fra krybbe til kongerige

Fra dette nye tredimensionelle oversigtskort holder man styr på tropperne og indtager andre civilisationer. Særligt brugerfladen er blevet forbedret i denne fjerde udgave af  Civilization
Fra dette nye tredimensionelle oversigtskort holder man styr på tropperne og indtager andre civilisationer. Særligt brugerfladen er blevet forbedret i denne fjerde udgave af Civilization
Lyt til artiklen

Civilization IV' stiller - som sine forgængere - spilleren den opgave at føre et folkefærd fra spæd jæger- og samlerkultur 4.000 år før vor tidsregning til en storslået civilisation inden det herrens år 2000 efter Kristi fødsel. Der er frit valg mellem Cæsars romere, Abraham Lincolns amerikanere, Montezumas aztekere og 20-25 andre civilisationer i denne smeltedigel af en kulturel tidsrejse. Hver civilisation besidder styrker, svagheder og unikke enheder, mens målet for dig i førersædet er at opnå overlegenhed inden for kultur ved at konstruere templer og seværdigheder, vinde rumkapløbet, bejle til andre civilisationers gunst gennem stærk diplomati eller tvinge dem i knæ med lutter militær magt. Det første, der møder én i 'Civilization IV', er en indbydende brugerflade, der synes strømlinet grænsende til det poppede. Den er udvidet med farvestrålende miljøer, et behagelig 3D-overblikskort, flere informationer og læssevis mere nybegynderhjælp. De taktiske valg 'Civilization 4' spilles fra det store overblikskort, der nu er langt mere pædagogisk opbygget, og selv om spilseriens charme altid hviler i nørkleriet, er der nu færre trivialiteter og mere automatisering, hvilket giver mere sjov. De større valg mellem, om man for eksempel skal investere i forskning i feudalistiske strukturer eller i stedet forbedre produktionen af spydmænd, pyramider eller fabrikker, er benhårde dilemmaer, der evigt skal løses. De færre, men nu mere overskuelige byer er nemmere at håndtere, og borgernes utilfredshed i byerne resulterer ikke som tidligere i civilisationens sammenbrud, så man hverken kan producere, forske eller brødføde, men medfører nu 'blot' forringet produktionskraft. Men det altså kun, hvis din befolknings moral, velbefindende og selvstændighed spiller ind i dine planer, for 'Civilization IV' tilbyder valget mellem en række styreformer lige fra politiske ideologier som slaveri, fascisme og demokrati til ideologier taget fra militær, religion og forskning. Det er således muligt at skabe en dogmatisk demokratisk stat eller måske en slaveriforherligende, kunstnerisk bohemecivilisation med ytringsfrihed, og den rene overflod af muligheder føles på én gang både overvældende og inciterende. Ved hvert valg ligger et fravalg, ved hver fordel en ulempe, og det er disse svære taktiske udfordringer, der gør 'Civilization IV' specielt. For selv om det er blevet nemmere at identificere akilleshælen i sit vordende storrige, er det ikke nødvendigvis nemmere at løse problemerne. Heldigvis. Mere realistisk Flere af de planlagte mål og delmål for ens civilisation kræver interaktion med øvrige statsledere. Der kan i god ånd smedes handelsaftaler, byttes teknologier og træffes alliancer, men man kan også true med bål og brand. Slår diplomatiet fejl, kan man naturligvis gribe til sværdet, selv om det principielt er muligt at sejre ved at opfordre til fred og pacifisme. At store krige tærer hårdt på ens samfund, når de raser i årevis, og det ikke længere er muligt at udradere Japan, Frankrig og Rusland simultant med ét offensivt hug, gør krigssituationerne i spillet dét mere realistiske, og dét mere udfordrende. For nemt for nogle Den megen ros til trods er 'Civilization IV' dog ingen ubetinget succes. Flere gamle irritationsmomenter dukker nemlig indimellem op. Det gælder ikke mindst den kunstige intelligens. For lige så gode som de andre civilisationer er til at udvikle deres infrastruktur, byer, kultur og militære defensiv, lige så dårlige er de til at tage initiativ. Hvorfor afpresser de ikke én, når de har et klart stærkere militær med horder af krigselefanter, bueskytter, katapulter og erfarne riddere indrulleret? Hvorfor forsøger de ikke at bytte deres overskydende ris for afgørende oliefelter? Foretagsomme spillere får det simpelthen for nemt - også selv om de knalder sværhedsgraden i vejret. Desuden er også det nye, friske 'Civilization'-look en blandet fornøjelse. De små, nydelige kampanimationer samt det spraglede overblikskort giver både mere farve, fylde og liv, men også et ultimativt dårligere overblik. Men det er prisen for et mere flydende og tilgængeligt 'Civilization'-spil. En pris, man bør være villig til at betale. lordagsliv@pol.dk

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her