Husk, at du aldrig nogensinde må blinke - både for at overleve, når der uden et gram dødsforagt skal races gennem tæt trafikerede vejkryds, samt når man skal brage modstandernes blikfang af sportsbiler om til billige blikdåser. Men det synes svært at lade være at glippe med øjnene, fordi man er nødt til at gnide sig i øjnene for at fatte, hvor eminent en fartfornemmelse 'Burnout Legends' har formået at presse ind på PSP-konsollen. Det er en teknisk bedrift af de større, fordi spillet føles overraskende meget som sin storebror 'Burnout 3' på PlayStation 2. Derfor er overraskelserne også få, for der er intet nyt at hente her - udover at det hele nu er mobilt og kan spilles trådløst mod venner og fjender. En lang række baner skal forceres i forskellige discipliner såsom 'Crash', hvor det gælder om at beskadige sin egen og andres biler så meget som muligt, eller 'Pursuit', hvor man som politibil skal vædre fjendernes biler. Som et af de sjældne PSP-spil kan man race mod en ven, selv om vedkommende ikke selv har købt spillet - en feature på PSP´en kaldet 'Game Sharing'. Det sker ved, at der sendes en neddroslet kopi af spillet over på modpartens PSP. Hvilket fungerer glimrende, men det tager tæt ved ti minutter, før begge PSP'er er klar til lidt gratist-ræs. Nok er 'Wipeout Pure' hurtigere, men når man med en hårsbredde undgår en bus, får hamret en modstander ind i rabatten og dermed fræser over målstregen på under fem sekunder, føler man sig som en helvedes sej racerkarl. Og det gør 'Burnout Legends' til det bedste og mest urealistiske bilspil nogensinde set i mobilt format. thomas.vigild@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen